Her kan du følge bådeværftets arbejde med at bygge den lille Gokstadbåd.
Hanus Jensen præsenterer Gokstadbåden og det indledende arbejde med at bygge Vikingeskibsmuseets ottende rekonstruktion af den smukke båd. Her er byggeriet flyttet indendøre på værftet og bådebyggerne er igang med den sidste bordgang. Værftleder Søren Nielsen fortæller om det videre arbejde med tofter og spante.
Medvirkende: Hanus Jensen, Peter Rasmussen, Søren Nielsen og Erik Jochumsen

For at passe bordplankerne til i den rette facon bliver de varmet over ild og gløder. Denne metode mener vi har været brugt i vikingetiden også. Ved denne proces opløses limstofferne i træet, så det bliver muligt at vride bordplankerne så de ligger næsten vandrette midt i båden, mod næsten lodrette hen imod stævnene. Når bordene bliver kolde igen, stabilisere de sig i deres nye form.

Samlingen, eller "skaret" mellem det forreste og agterste bord samles også med klinknagler. De fungere ved at et jernsøm bliver slået ind udefra, henover sømmets stilk bliver der derefter slået en klinkplade ned over stilken, stilken bliver klippet af lige over kllinkpladen, hvorefter stilken blivet klinket (se billedet) og derved udvider sig og låser klinknaglen. Denne teknik var brugt på store og små både i vikingetiden og flere hundrede år før vikingetiden. Og metoden er den samme i træbåde der bliver bygget i dag. Her er klinknaglerne bare fremstillet af galvaniseret jern eller kobber.

For at tjekke bordets rette hældning forskellige steder i båden, bruger vi en træplade med et lille lod. På den måde kan vi se at bordets hældning bliver korrekt, og at vi bygger båden symetrisk i styrbord og bagbord side. De lodrette pinde på bordkanterne kaldes skorestokke, de holder bådens facon mens vi bygger, indtil vi får lagt spanter i.

Gokstadbåden blev navgivet Freydis Joanna. Freydis var navnet på en halvsøster til Leif Den Lykkelige og datter til Erik Den Røde. Freydis var en stærk og frygtløs kvinde, som var en vigtig person i vikingernes bosættelse på L’Anse aux Meadows, Newfoundland. Joanna var mellemnavnet på den kvinde som havde donneret penge til bygningen af båden
Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk