Aggersborg og Lindholm Høje

Hvor den østlige del af Limfjorden møder Løgstør Bredning, og Hærvejen fra viborg føres over til Vendsyssel, lå i den sidste halvdel af 900-tallet den største af Danmarks vikingetidige ringborge, Aggersborg. Lidt længere vestpå, nord for Ålborg, lå en stor gravplads. I dag kendes den som Lindholm Høje. Den var i brug fra ca. år 500 til slutningen af vikingetiden eller lidt senere.

 

Aggersborg som den ser ud i dag.

Aggersborg er med sine 288 meter i ydre diameter den største af vikingetidens geometriske ringborge. De er alle anlagt efter et strengt mønster, men hvor de øvrige  borge rummede fire karréer med fire huse hver, rummede Aggersborg 12 karréer á fire huse. Ringborgen er opført ca. 980 af Harald BlÃ¥tand pÃ¥ ruinerne af en ældre bebyggelse og havde en ganske kort funktionstid; næppe mere end 10-15 Ã¥r. Den efterfulgtes gennem Ã¥rene af flere kongsgÃ¥rde.

Beliggenheden er strategisk velvalgt, idet borgen ligger lige hvor den vigtige landevej mellem Viborg og Vendsyssel krydser Limfjorden.

Ringborgenes funktion er omdiskuteret. De blev opført i en tid, hvor der skete mange sociale, politiske, teknologiske og kulturelle ændringer i Danmark, og hvor kongemagten var under forandring. De mÃ¥ have fungeret som kongens militære kaserner, støttepunkter og magtdemonstrationer rundt om i riget. Med sin særlige beliggenhed tæt ved Skagerrak og Nordsøen skulle Aggersborg formentlig kontrollere sejladsen gennem Limfjorden, være udfaldsport mod Norge og sted for mobilisering af togter til England.

 
Lindholm Høje. © Nordjyllands Historiske Museum.

Lindholm Høje. © Nordjyllands Historiske Museum.

Lindholm Høje
Stedet er kendt for sine mange stensætninger, og i dag ligger der er museum ved stedet. Gravpladsen bestÃ¥r af næsten 700 grave, men der kan have været mange flere. Gennem tiden er mange sten blevet fjernet. I 1800-tallet blev mange sten for eksempel slÃ¥et til skærver til vejfyld. Ødelæggelserne gik hÃ¥rdest ud over det omrÃ¥de, hvor der lÃ¥ vikingetidsgrave, og der er næsten ingen tilbage. Langt de fleste af de 700 grave, der stadig eksisterer, er fra slutningen af jernalderen - altsÃ¥ lige før vikingetiden. Hvor mange grave, der er ødelagt, er ikke til at vide.

I området omkring gravpladsen er også fundet et par landsbyer fra vikingetiden. Her er fundet både dagligdags genstande som hvæssesten, gryder og øser samt mere luksuriøse varer som drikkeglas og halvædelsten. Måske er de rigeste fra landsbyerne taget til Ålborg for at købe varer som disse. Fund af arabiske sølvmønter vidner i hvert fald om Lindholm Højes internationale forbindelser.

Om Ã…lborgs beboere blev begravet pÃ¥ gravpladsen pÃ¥ Lindholm Høje ved vi ikke. Men ofte lÃ¥ vikingetidens gravpladser adskilt fra byerne af vand; for eksempel vandløb. SÃ¥ mÃ¥ske har man i Ã…lborg begravet sine borgere pÃ¥ den anden side af Limfjorden - pÃ¥ Lindholm Høje.

Mikkel H. Thomsen og Kristian Helmersen

 
Vælg visning for skole-trin:
 
Side oversigt for fag:
     
    Aktiver dine Cookies!
     
    Ingen sider i opgaveset
     
     
     

     
     
     
     
     

    Del eller tilføj bogmærke

    bookmark in your browserbookmark at facebook.combookmark at del.icio.usbookmark at google.combookmark at yahoo.comdiigo itprint this page
     

    Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk