For bare 100 år siden var Roskilde Fjord fuld af smukke egnstypiske træbåde, som fragtede jægere og fiskere ud på vandet for at redde aftensmaden hjem eller sælge fangsten videre.
”De fire både vi har bygget er repræsentanter for den store vifte af traditionelle, mindre fjordbåde, der i nyere tid er blevet anvendt her i området til fiskeri og jagt. Bådene bruges stadig den dag i dag, om end der er langt færre af dem i brug nu end for 100 år siden. Bådene til nationalparken er derfor et vigtig bidrag til at opretholde vores levende kulturarv,” fortæller bådebygger fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde Søren Nielsen, der har ansvaret for samarbejdet med Nationalparken.
Naturoplevelser på egen hånd
Vikingeskibsmuseets bådeværft har bygget en fiskerbåd, en jagtpram og to ropramme, som efter søsætningen vil have hjemhavn i nationalparken ved Kattinge Værk Slusehus hos Naturstyrelsen.
Herfra vil nationalparkens gæster kunne få store naturoplevelser, når de på egen hånd sejler ture i Roskilde Fjords mange bugter og vige ombord i et stykke levende kulturarv.
Roprammene og jagtprammen bliver gratis at låne efter først-til-mølle-princippet, og de bliver låst op med en sms-kode. Ved bådene vil der være både redningsveste i forskellige størrelser, padler og årer.
Den store fiskerbåd har sit eget bådelaug, som varetager tilsynet og vedligeholdelsen af hele jollesamlingen.
Nationalparkens nye flåde
- En sprydstagsriggede fiskerbåd, der er omkring 16 fod lang (ca. 5 meter) og bygget med egetræsplanker på egetræsspanter; eg på eg.
- En jagtprammen, som er fladbundet, så den kan komme ind på lavt vand og ligge gemt blandt sivene.
- To enkle, fladbundede ropramme, hvis lave dybgang gør, at de har let ved at komme ind alle steder i de lavvandede fjordområder, som kendetegner Roskilde Fjord.
Jagt og hjertebanken på fjorden
Den mindste af nationalparkens nye både er en lille klinkbygget jagtpram, som er bygget efter inspiration fra en traditionel jagtpram, der har sejlet omkring holmene ved Jyllinge.
Gennem de seneste 100 år har man kunne opleve jagtpramme glide lydløst gennem vandet i Roskilde Fjord med jægere om bord, liggende på maven og med øjnene spejdende ud gennem et hul i den lille skærm, som er sat hen over bådens fordæk. I et dertil indrettet hul i skærmen, det såkaldte skydeskår, har jægerens gevær sin plads, og løbet hviler derudover på en lille klods på fordækket gemt under et lag tang.
Med dunkende hjerter har generationer af jægere nærmet sig ænder og andre vandfugle, for i rette øjeblik at rejse sig på knæene for at skyde.
Det er dog ikke tanken at nationalparkens gæster skal gå på jagt med gevær, men hellere på fredelig vis jage de gode billeder af de mange fredede fugle og det rige dyreliv fra den lille båd.
Fiskeri fra pram og sejlbåde
Traditionelt blev ropramme og fiskerbåde brugt til at fange fisk.
I Roskilde fjord fangede man for det meste ål og sild. Men ålen var langt den vigtigste, da der var mange af dem, og man kunne få en rigtig god pris for dem i både Roskilde og København.
I ropramme, som dem Vikingeskibsmuseets bådeværft har bygget, der kunne selv de fattigste familier ro ud for at stage ål. Det blev især gjort med stangjern, som var nemme og billige at lave. Med et stangjern fæstnet på et skaft blev ålen spiddet og hang gennemboret fast på modhagerne.
De lidt større fiskerjoller blev også brugt til ålefiskeri. Fra dem blev der sat ruser og fisket med ålekroge. Men også enkle typer af ålevod var i brug på fjorden. Et vod er en stor netpose, som bliver trukket hen over fjordbunden og samler ålene sammen. De tidligste vod blev trukket til fods på lavt vand. Havde men båden med, blev den kun brugt til at opbevare fangsten i og til at sejle ud og hjem i. Ålefiskeriet var så godt i Roskilde Fjord, at fiskere kom helt fra Jylland for at få del i den eftertragtede fangst. I dag er fiskeriet af ål delvist forbudt.
Flere træbåde på vej til Nationalparken
De første fire egnstypiske både kommer til at bidrage til et mere mangfoldigt fjordbillede, hvor de traditionelle både får en lille smule mere plads. Men planen er, at endnu flere traditionelle træbåde skal fylde i den blå del af nationalparken de kommende år.
”Vores håb er, at de aluminiumskanoer, som nationalparkens gæster i dag kan låne gratis ved forskellige havne med tiden skiftes ud med traditionelle træbåde. Nu skal der et opklaringsarbejde i gang for at finde ud af, hvilke traditionelle både, der har plads til, at en familie kan tage på udflugt, men samtidig ikke er for tung at trække i og op ad vandet. Jo flere der får erfaringer med at sejle nationalparkens traditionelle både, jo flere håber vi får mod på selv at anskaffe sig en traditionel træbåd, og dyrke det nærværende og rolige friluftsliv” fortæller Mikkel Eeg, der er projektleder i Nationalpark Skjoldungernes Land.
UNESCO kulturarv holdes i live
I december 2021 blev traditionen med at bygge, sejle og bruge de nordiske, klinkbyggede både optaget på UNESCOs liste over immaterielle kulturarv. Dermed er traditionerne anerkendt som levende kulturarv, der skal sikres og bevares for kommende generationer.
”Der er kun én måde, man kan værne om en levende tradition, og det er ved at føre den videre. I dette tilfælde ved fortsat at bygge og bruge disse de traditionelle bådtyper. Kun sådan bevares både kundskaber og traditioner, så de kan føres videre af kommende generationer. Klinkbådstraditionerne er stadig relevante for mange mennesker i dag, og den opgave, som vi har fået her af nationalparken, bidrager i meget høj grad til at sikre, at endnu flere får mulighederne for at prøve kræfter med traditionerne og får øje på kvaliteterne ved de traditionelle klinkbyggede både,” fortæller Søren Nielsen fra Vikingeskibsmuseets bådeværft.
