23. november: Informationsmøde om Kystvejlederuddannelsen

2022-11-23

Kystvejlederuddannelsen er en uddannelse for dem, der har interesse i at arbejde med sejlads, friluftsliv og kystkultur i traditionelle nordiske træbåde.

Date:
From to

Kystvejlederuddannelsen udbydes i samarbejde med Vikingeskibsmuseet, og giver blandt andet kompetence til at undervise i sejlads- og kystfriluftsliv på højskoler, efterskoler, socialpædagogiske institutioner, andre uddannelsesinstitutioner og i foreninger.

Sejlads og friluftsliv

Der er en gryende interesse for at anvende de traditionelle sejlbåde til friluftsliv, levende kulturformidling, samt social og personlig udvikling. Vikingeskibe og mange typer traditionelle danske fartøjer pryder fjordene, havet og vores kystlandskab.

Fartøjerne er sjove og interessante at sejle i og de rummer masser af interessante fortællinger. Gennem sejlads, roning, fiskeri og turfriluftsliv formidles kulturhistorien, og der skabes forbindelse mellem fortid og nutid. Og sammenmed de gode sejlads- og fællesoplevelser styrkes både identitet og selvforståelse.  

Formidlingskompetencer

På Kystvejlederuddannelsen lærer du at bruge sejlads- og kystfriluftsliv som afsæt for gode friluftsliv-, kultur- og naturoplevelser i traditionelle træbåde. Desuden lærer du at bruge sejlads- og kystfriluftsliv som pædagogisk værktøj til at danne og uddanne mennesker.

Uddannelsen giver færdigheds- og formidlingskompetence til sejlads med traditionelle brugsbåde i både råsejls- og sprydstags-riggede fartøjer. Desuden erhverver du praktisk duelighedsbevis, brandkursus, førstehjælpskursus og STCW-kursus.

På den praktiske og teoretiske uddannelse får du:
  • Bådførerkursus (4 dage)
  • Kurset ”Den klinkbyggede åbne båd (3 dage)
  • Instruktør 1 og 2 (4+4 dage)
  • Vejleder 1 og 2 (4+3 dage)
  • Praktik på Vikingeskibsmuseet (5 dage)

Deltidsuddannelsen starter 31. marts 2023 og slutter i midten af september 2023.  I alt er der 27 uddannelsesdage og som udgangspunkt plads til 16 elever.

» Hvis du vil vide mere om uddannelsen, så læs videre her...

Deltag i online informationsmøde onsdag den 23. november 2022, kl. 19.30

Hvis du drømmer om at arbejde med sejlads, friluftsliv og kystkultur, så deltag på det online informationsmøde, hvor du kan få meget mere at vide om Kystvejlederuddannelsen og stille relevante spørgsmål.

Deltagelse i online informationsmøde

Informationsmødet afholdes i Teams. Du deltager i mødet ved at klikke på følgende link få minutter før mødestart kl. 19.30: Klik her for at deltage i mødet

Kontaktperson og undervisningsleder:  Jakob Haahr, Vikingeskibsmuseet, jha(at)vikingeskibsmuseet.dk, Tlf.: 20 13 25 78