Alle dage har det tøj man iklæder sig haft stor betydning. Først og fremmest er den rigtige påklædning afgørende for ens ve og vel, især når det gælder at overleve i fortidens barske natur og vilkår. Dernæst sender tøjet et klart signal til omverden om dette menneskes identitet og stil. Tøjet og tekstilet kan være en afkodning af hvem dette menneske er, samt hvilken samfundsplacering det tilhører. Derfor kan afkodningen af vikingernes beklædningsgenstande være med til at forstå samfundets dynamikker.
I forsknings- og formidlingsprojektet Velklædt i Vikingetiden har forskere fra Nationalmuseet, Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet og Sagnlandet Lejre arbejdet sammen om at genskabe tekstiler og tøj fra vikingetiden, så museumsgængere og andre interesserede kan få en mere visuel forståelig og taktil oplevelse af vikingetidens dragt.
Foredraget omhandler det spændende og tidskrævende arbejde at konstruere tøj fra vikingetiden, hvor der tages udgangspunkt i konkrete oplysninger og arkæologiske fund. Ligeledes vil Ulla Mannering også fortælle om den betydning og værdi, som klædedragten havde i vikingetidens samfund.
Medlemskab:
Som medlem af Vikingeskibsmuseets Venner får du:
- Fri adgang til Vikingeskibsmuseet inkl. en ledsager så længe medlemskortet er gyldigt.
- Fri adgang til foredrag og andre aktiviteter arrangeret af foreningen.
- Mulighed for at købe Vikingeskibsmuseets egne publikationer og varer fra museumsbutikken med en fordelagtig rabat.
» Læs mere om venneforeningen og tilmeld dig her
Oplysninger om foredraget
Tid: Den 6. februar 2025, kl. 19:30. Dørene åbnes kl. 19:00
Lokation: Vikingeskibshallen
Pris: Gratis for medlemmer med ledsager, 50 kr. for ikke medlemmer. Billetter købes i døren.