Lørdag den 9. april - Danmarks Besættelsesdag - blev vendt til en stor befrielse for de mange frivillige bådelaugsmedlemmer, da en strålende nymalet Havhingst blev søsat i museumshavnen.
Trods en enkelt haglbyge og kraftig blæst, var det en smuk dag og mange var mødt frem for at se det store blive søsat med deltagelse af knap 100 bådelaugsmedlemmer.
Søsætning af museets mange både i disse uger markerer starten på en forhåbentlig spændende sejladssæson, der ikke længere er hæmmet af de restriktioner, der har begrænset det frivillige arbejde omkring bådene de sidste år.
Med lidt stemningsbilleder fra dagen ønsker vi alle bådelaugene god vind.
» Se videoen fra søsætningen på vores filmkanal...