Jellingkongerne og deres forgængere - Ny bog fra Vikingeskibsmuseet

Professor emeritus Niels Lund fra Københavns Universitet giver i bogen 'Jellingkongerne og deres forgængere' den hidtil grundigste analyse af kilderne til Danmarks tidlige konger før Gorm den Gamle. Bogen er udgivet af Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
2020-12-11

Jellingkomplekset er helt centralt i Danmarks ældste historie og et stort forskningsprojekt fra 2008‑14 har givet så megen ny viden og så mange nye spørgsmål, at der er grund til at tage vores historiske viden om Jellingkongerne op til ny overvejelse. Det gør denne bog om Jellingkongerne og deres forgængere.

Bogen er skrevet af professor emeritus Niels Lund, som siden 1960 har studeret vikingetidens historie.
I bogen fremlægger han sin opfattelse af Jellingkongerne, baseret på sit arbejde som forsker og universitetslærer i mere end fyrre år.
Fremstillingen er videnskabeligt dokumenteret, men skrevet så også den almindeligt historisk interesserede læser kan være med.

Om forfatteren Niels Lund

Niels Lund er født i Aarhus i 1939. Han udgav sin første bog i 1967 og modtog i 1968 Københavns Universitets guldmedalje for en afhandling om vikingernes bosættelse i England.
I 1970 blev han amanuensis ved Historisk institut i København, og i 1973‑75 var han British Council stipendiat ved Leeds University. Herefter var han først lektor og siden professor ved Københavns Universitet.
Han fratrådte sin stilling i 2011, men forsker fortsat. 

Jellingkongerne og deres forgængere

Niels Lund. Jellingkongerne og deres forgængere.
Roskilde 2020.
352 sider, illustreret hardback med stort udfoldningskort i farver.

ISBN 978‑87‑85180‑75‑9
Pris: 299,- DKK

Bogen udgives med støtte fra: Alfred Goods Fond, Velux Fonden, Landsdommer V. Gieses Legat, Den Hielmstierne‑Rosencroneske Stiftelse samt Lilian og Dan Finks Fond.

Bogen kan købes i Vikingeskibsmuseets Museumsbutik eller bestilles her:

Museumsbutikken på Vikingeskibsmuseet

Telefon +45 46 300 227
E-mail: butik(at)vikingeskibsmuseet.dk


Created by Rikke Tørnsø Johansen