Spændende vintermenu hos Café Knarr

Café Knarr ligger på havnen i Roskilde og byder på ny vintermenu efter madkonceptet 'Ny Nordisk vikingemad'. Besøg os på museumsøen ved Vikingeskibsmuseet.
2020-10-29

Café Knarr er klar til at modtage gæster med nyt vintermenukort, der byder på lækker mad og drikke efter principperne i madkonceptet 'Ny Nordisk vikingemad'. Besøg os på museumsøen ved Vikingeskibsmuseet.

Nyd stemningen i den rolige og hyggelige vintertid på Museumsøen og spis dejlig mad i caféen, der ligger med udsigt til bådeværftet og Vikingeskibsmuseets mange smukke vikingeskibe og historiske træbåde.

Årstiden er perfekt til en frisk gåtur langs Fjorden, og turen kan afsluttes med et cafébesøg på CaféKnarr på Museumsøen, hvor der både er lækkerier til kaffepausen eller en hyggelig frokost.

Gå om bord i vikingernes kulinariske verden

Café Knarr serverer mad, der er tilberedt efter principperne i 'Ny Nordisk Vikingemad'. Vi benytter os af de råvarer, der var kendt af vikingerne, så her er hverken kartofler, tomater eller agurker, men fladbrød, kål, rodfrugter, kvan, havtorn og perlebyg.

Maden binder vores maritime historie og vikingernes råvarer sammen. Samtidig fortæller maden også om den verden vikingerne mødte på deres rejser til fjerne egne og andre madkulturer.

Vi byder på årstidsrelateret frokosttallerken, salater, sandwich, hjemmebagte kager, varme drikke, samt økologisk most, sodavand og øl.

» Se Café Knarrs vintermenu her... 

Åbningstider i vintersæsonen: 

Alle dage: 10.30 -15.30

Vi glæder os til at give dig en god oplevelse i Café Knarr - du er velkommen i Caféen også unde entrébillet til Vikingeskibsmuseet.

» Læs mere om Café Knarr på Museumsøen her ...


Created by Rikke Johansen