The World in the Viking Age - uddrag af særudstilling med globalt perspektiv

2015-03-31

Nåede du ikke at se museets internationale særudstilling 'The World in the Viking Age'? Nu har du chancen for at se uddrag af fortællingen om 800-tallets maritime netværk på tværs af oceaner og kontinenter.

Frem til 18. maj 2015 kan du se udstilling om tre søfarer fra 800-tallet: Den norske høvding Ottar, den Persiske kaptajn Abhara og gesandten Theodosios fra Konstantinopel. Deres rejser strækker sig over den halve klode, alligevel er deres verdener tæt forbundet af maritime kontakter.

Udstillingen tager afsæt i de tre eventyreres beretninger og er bygget op over dugfriske forskningsresultater fra internationale arkæologer. Udstillingen spejler Ottars, Abharas og Theodosios' verdener mod hinanden - deres maritime teknologier, deres rejser og fortæller om fortidens netværk og samfund, de har besøgt.
Ligesom på det åbne hav, ligger udforskningen af deres verdener åben for museumsgæsten.
Udstilling giver kig fra Truso til Zanzibar, fra Suzhou til Irland via Theodosios’ Konstantinopel – Det Byzantinske rige - forbindes Ottars nordlige og Abharas sydlige verden.

Enkelte genstande er endnu ikke rejst hjem og du kan stadig opleve tekstilredskaber fra Aggersborg, arabiske sølvmønter fundet på Bornholm, kamme af norsk rensdyrtak og Theodosios seglaftryk, fundet i Ribe.

The World in the Viking Age 
OBS: Uddrag af særudstillingen er åbent frem til 18. maj 2015. Da museet har et sæsonskift d. 14. maj, er der forskellige åbningstider og priser, alt efter hvornår du vælger at besøge museet.

Åbningstider til og med d. 13. maj: kl. 10-16
Åbningstider fra d. 14. - 18. maj: kl. 10 - 17
Entrépriser til og med d. 13. maj : Voksne 80 DKK, børn under 18 år gratis.
Entrépriser d. 14. - 18. maj:
Voksne 115 DKK, børn under 18 år gratis.
Entrébilletten giver adgang til hele museet samt særudstillingen.

» <link internal-link internal link in current>Læs mere om særudstillingen fra 2014 her...
» <link internal-link internal link in current>Læs om museets sæsonbetonede aktiviteter her...


Created by Sabine Stubbe Østergaard