De to gæstende skibe besøger museet på deres sommertogter rundt i danske farvande. Begge skibe sejler efter ’vejr og vind’ og humøret ombord, så besøgene i Roskilde blev ikke planlagt før for et par dage siden.
Et stort fragtskib fra 900-tallet
’Saga Farmann’ er en rekonstruktion af det norske skibsfund, Klåstadskibet, der er et handelsskib af typen Knarr fra slutningen af 900-tallet. Originalskibet blev fundet i Viksfjorden ved Larvik i Norge 1893, men blev først udgravet i 1970.
Klåstadskibet adskiller sig på flere måder fra Norges mest kendte vikingskibe; Oseberg- og Gokstadskibene. Klåstadskibet sank tilbage i vikingetiden og blev fundet på tidligere havbund, mens Oseberg- og Gokstadskibene er gravskibe, der blev fundet i gravhøje. Klåstadskibet er også væsentligt yngre, end de to andre skibe, og er et specialiseret lastskib, bygget til transport af varer.
’Saga Farmann’ er ikke rekonstrueret som et dissideret arkæologisk eksperiment, og blev derfor delvis bygget med moderne metoder og værktøj som en genskabelse af det arkæologiske skibsfund. På grund af norske regler er der også lagt motor i ’Saga Farmann’, hvilket ikke er tilfældet med Vikingeskibsmuseets skibe. ’Saga Farmann’ blev søsat i 2018 i Tønsberg, hvor den også har hjemmehavn.
Planen er, at Saga Farmann skal på en længere rejse inden for de nærmeste år med en ambition om at nå helt til Middelhavet.
» Tryk her for at læse mere om skibet 'Saga Farmann' på bådelaugets hjemmeside...
Et helt moderne bud på et 1000-årigt design
’Batar’ er en meget anderledes version af et vikingeskib med materialer, der slet ikke var kendte i vikingetiden. Selve bådens facon er modelleret over originalskibet Skuldelev 6, der er udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. ’Batar’ er bygget af et fransk hold ingeniører med en – efter eksperimental arkæologiske normer - noget uortodoks tilgang til at bygge vikingeskibe. Men udgangspunkt i krydsfiner, glasfiber og epoxy - tilsat enkelte stænk eg - har de produceret en fint sejlende udgave af et vikingedesign.
De franske ingeniører har fået blod på tanden og er slet ikke færdige med at bygge deres nmoderene udgaver af 1000-årige designs. De har nemlig planer om at bygge et l bygge et stort vikingeskib - 28 meter langt og 6 meter bredt - på tilsvarende vis.
» Tryk her for at læse mere om det franske vikingeskib 'Batar' på bådelaugets hjemmeside...
Eksperimentalarkæologi som metode
De to vikingeskibe, der er på besøg, viser tydeligt, at man kan genskabe vikingeskibe på mange måder. Det vigtige er dog altid at vide, hvad man ønsker at opnå med sit byggeprojekt, for selve metoden er overordentlig vigtig for de konklusioner man senere kan uddrage.
Et eksperimental arkæologisk skibsprojekt indebærer en videnskabelig rekonstruktion af et arkæologiske skibsfund. Alt, lige fra materialerne, metoderne og til det værktøj, man bygger med skal være tidstypiske og spejle detaljerne i netop det skibsfund, man bygger. Denne omfattende proces involverer et utal af eksperter, blandt andre arkæologer, håndværkere og skibsrekonstruktører, og skibet bygges ud fra meget nøjagtige opmålinger og undersøgelser af det originale fund.
Når en skibsrekonstruktion er færdigbygget, bliver den testet for at fastslå dets sejlegenskaber.
Gennem hele byggeriet og test- og forsøgsejladserne bliver hver fase og alle detaljer dokumenteret, så de indsamlede data kan analyseres og skabe til ny viden om det originale skib. På den måde bidrager eksperimentalarkæologi til v0res samlede viden om, hvilke bedrifter fortidens mennesker var i stand til at udføre ved hjælp af netop dette skib – hvad skibet betød for fortidens søfart og samfundsudvikling.
Glæden ved at udforske
Det er derfor ikke alle genskabte vikingeskibe, der er eksperimental arkæologiske rekonstruktioner, men det gør ikke glæde ved at sejle dem mindre. ’Saga Farmann’ er et eksempel på et skib, hvor besætningen kan gøre sig masser af erfaring med sejlads i vikingetidens handelsfartøjer og samtidig blive store sejlads- og naturoplevelser rigere.
Det franske skibe ’Batar’ giver sin besætning helt andre erfaringer, om hvordan moderne materialer spiller sammen med fortidens design og former – og måske er der visdom at hente fra fortidens fartøjer, der kan bruges i nutidens.
Glæden ved at sejle og udforske er vi fælles om og derfor er det en stor glæde, at netop disse to skibe fik tid til at lægge søvejen forbi museet.
