Vikingeskibsmuseet indsender klage over afslag på affredning af Vikingeskibshallen

2018-01-16

Udgivet: 16. januar 2018

Vikingeskibsmuseets bestyrelse har 15. januar indgivet klage over Slots- og Kulturstyrelsens beslutning om ikke at ophæve fredningen af Vikingeskibshallen.

 

Vikingeskibshallen, der huser de fem uvurderlige vikingeskibe, har i årevis haft problemer med en smuldrende betonkonstruktion, indtrængende vand og faretruende stormfloder. Derfor søgte museet om en affredning af bygningen.
Tæt på jul sidste år modtog Vikingeskibsmuseet afslag på ansøgningen - en afgørelse som museets bestyrelse nu har indgivet klage over.

Vikingeskibsmuseet oplever stor interesse fra offentligheden om fremtiden for de 1000 år gamle vikingeskibe, og fremlægger derfor løbende alle dokumenter i sagen, samt et udvalg af fotos og forklarende tegninger, på sub-sitet 'Helhedsplanen' her på websiden.

Klik for at gå til sub-sitet og læse mere om museets arbejde for at sikre de fem vikingeskibe, Helhedsplanen, Vikingeskibshallens historie og forløbet omkring ansøgning om affredning ...


Created by Rikke Tørnsø Johansen