Ved siden af Café Knarr på museumsøen finder du Marinarkæologernes Værksted. Her kan du blive klogere på de fund, arkæologerne udgraver fra den danske havbund.
Få fingre i fund fra Lynetteholm
I weekender og ferier kan børn og voksne prøve kræfter med den marinarkæologiske metode og endda få lov til at holde arkæologiske fund i hænderne.
I får chancen for at undersøge nogle af de spændende ting, som arkæologerne har fundet i forbindelse med udgravningerne til den nye halvø Lynetteholm i Københavns Havn.
Fundene sætter gang i fantasien og forestillingerne om fortidens mennesker og deres liv; Hvad mon vi kan finde ud af om bådebygning, søfart og sømænd i gamle dage?
Kridtpiber, knogler og klinknagler
Hele familien kan være med, når museets erfarne formidlere lukker op for nogle af de mange spændende fund, der gennem tiderne er gået tabt i havnen.
Nogle fund er rester af byens affald: Arkæologerne finder masser af knogler fra dyr, rester af keramik og porcelæn, flasker i forskellige former og farver.
Andre ting er nok gået tabt ved et uheld, og det har sikkert gjort ejeren meget ærgerlig, når yndlingspiben, den gode tjærekost eller den ene sko er gået til bunds.
Weekend- og ferie workshops i Marinarkæologernes Værksted:
I weekender og skoleferier kan familien gå med ’I Marinarkæologens fodspor’ på Vikingeskibsmuseet
Hvornår: Weekender og skoleferier
Tidspunkt: 11.00 - 11.30 og 12.30 - 13.00
Hvor: Marinarkæologernes Værksted på Museumsøen
Aktiviteterne er tilrettelagt for familier med børn i alderen 5-11 år og foregår indendørs i Marinarkæologernes Værksted ved siden af Café Knarr på Museumsøen.
» Læs mere om weekend og ferie workshops i Marinarkæologernes værksted her...
I kan også besøge Marinarkæologernes værksted i hverdagene! Så kan I møde marinarkæologerne, der arbejder med dokumentationen af to opsigtsvækkende skibsvrag.
» Læs mere om hverdagenen i Marinarkæologisk Værksted her...
Udstilling i Marinarkæologernes Værksted:
I Marinarkæologernes Værksted vises udstillingen ’Opslugt af Havet - to skibe, der aldrig nåede havn’.
Udstillingen viser fund fra de to udgravninger og zoomer ind på de nærmest usynlige spor, der er med til at give ny viden om fortidens sømænd, søfart og samfund.
» Udstillingen Opslugt af Havet - to skibe, der ikke nåede havn ...
Udstillingen har åbent alle dage kl. 10.00 - 15.30
Hvor ved vi det fra? Udgravninger under den kommende Lynetteholm
Inden man bygger på havet, så skal havbunden undersøges for spor efter fortiden. Vikingeskibsmuseets marinarkæologer har sammen med By og Havn fortaget grundige undersøgelser af havbunden i det område, hvor den nye halvø Lynetteholm i øjeblikket etableres.
Indtil nu har arkæologerne undersøgt intet mindre end 2.144 positioner med en meget stor gravemaskine, der vejer hele 140 tons. Gravemaskinen står på en pram og har en arm på 21 meter, der kan nå helt ned til havbunden og nænsomt tage skovlfulde af prøvehullerne op på dækket til arkæologerne, der så undersøger hvad der er i skovlene.
Nu er det store skrivebordsarbejde med at analysere resultaterne fra forundersøgelserne i fuld gang, og i løbet af 2024 skal arkæologerne lave en række opfølgende undersøgelser af havbunden.
Åbningstider på Vikingeskibsmuseet
Besøg Vikingeskibsmuseet alle dage kl. 10.00-16.00
Rundvisninger på dansk og engelsk:
• Rundvisning på engelsk kl. 11.00
• Rundvisning på dansk kl. 13.00
Entré:
Børn og unge under 18 år: Gratis adgang.
Voksne: 125,-
Familiebillet (2 voksne + alle børn under 18 år): 230,-
Hvor: Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000 Roskilde
Café Knarr og Museumsbutikken har også åbent alle dage kl. 10.00-16.00