Stýrimaðr og skiparer
Stýrimaðr havde en central rolle i forbindelse med kommunikationen om bord. Indskrifter på runesten og skjaldekvadene viser, at betegnelsen Stýrimaðr både blev brugt om en leder generelt – på land såvel som om bord på et skib – og konkret om en styrmand (hans praksis) om bord på et skib. Den nærmere betydning af betegnelsen skal forstås i sin kontekst.
Ifølge landnámabók, opholdt Stýrimaðr sig oftest ved masten når han afgav sine ordrer. Dette formentlig således, at ordrerne kunne høres af hele skibets besætning (Falk [1912] 1995: 11-21; Jesch 2001: 180-186). Men det er uklart hvilke typer af ordrer Stýrimaðr afgav fra masten. Var der tale om almene beskrivelser omhandlende en rejses formål og indhold? En peptalk eller en beskrivelse af en krigstaktik før skibet og dets besætning involverede sig i krigshandlinger? Eller ordrer relateret direkte til sejladsen når skibet gik for sejl eller årer? Den almene besætning bliver på runestenes indskrifter betegnet som skiparer. Og deres tilhørsforhold til en bestemt og navngivet leder af det skib, hvor på de er besætning, bliver ofte fremhævet. Relationerne blandt besætningen – deres praksisfællesskab – omtales blandt andet ved, at den person, med hvem toften blev delt, nævnes. I andre tilfælde bruges det at dele tofte, som en måde en stormand eller en konge kan anerkender sine mænd. Og endelig kan en persons sociale status beskrives ved at nævne hvem han har delt toften med (Jesch 2001: 180-186). Konteksten, inden for hvilken betegnelsen bruges, er nødvendig at studere for at forstå meningen.
Mellemråberen
Hvis Stýrimaðr afgav ordrer fra masten, direkte relateret til mandskabet under sejlads, har Stýrimaðr formentlig løbet fra løftingen op til masten for at afgive sine ordrer. Dette da det er vanskeligt at overskue sejladsen fra midtskibet. En anden mulighed for en videre formidling af ordrer, afgivet fra løfting og henvendt til hele skibets besætning, er via en mellemråber.
På Havhingsten fra Glendalough opholder mellemråberen sig i midtskibet og råber, i koncentreret form, skippers ordrer videre til besætningen i midtskibet og forskibet. Både i forskibet og sommetider i midtskibet kan skippers ordrer være vanskelige, eller umulige, at høre grundet vind, sejl og øvrig kommunikation om bord.
Mellemråberen fungerer ligeledes som videre formidler for mandskabet i midtskibets og forskibets tilkendegivelser om at en ordre er udført (fx halsen sat!). Disse tilkendegivelser er henvendt til skipper og styrmand med ophold i løftingen.
Mellemråberen må hele tiden vurdere hvilke ordrer fra skipper, der skal videre formidles, hvilke der skal afkortes (til kun at indeholde det væsentlige) og hvilke ordrer, der slet ikke skal videre formidles (fx dem der er henvendt til agterskibets mandskab, såsom hal ind på skødet eller ordrer henvendt til mandskabet bemandende braserne).
Litteratur
Falk, H. [1912] 1995. Fornnordisk sjöfart. Oversättning av Bo Varenius. Skärhamn: Båtdokgruppen.
Gulatingslovi. Umsett av Knut Robberstad. Fjerde utgåva 1981. Oslo: Det norske samlaget.
Jesch, J. 2001. Ships and Men in the Late Viking Age. The Vocabulary of Runic Inscriptions and Skaldic Verse. Woodbridge: Boydell Press.