Det blev en begivenhedsrig afslutning på en virkelig fantastisk sejldag. Vi havde vel en gennemsnitsfart gennem Øresund på 7 knob agten for tværs. Solen forsvandt, men det gjorde ikke noget for det var total rockersejlads, der ikke kunne fås bedre. Jeg er helt høj, hverdagen og livet på land er væk, alle bekymringer og sorger er efterladt i havn.
Jeg føler mig ét med mit skib og når jeg vender mig om og ser ned på agterskibet møder der mig en række glade ansigter, der stråler af lykke op mod mig og sikkert har det lige som jeg. Vi er sammen med Ottar én krop der surfer ned ad Øresund. Men som du nok kan høre af indledningen endte dagen ikke helt som vi havde regnet med. Faktisk var dagsordenen at vi skulle sejle natsejlads med kurs mod Christiansø men vi kom til fornuft da vi hørte vejrudsigten der lovede 11 – 14 m/s i netop den zone vi havde tænkt vi skulle besejle. Faktisk startede det hele med at vi satte løbelinerne på og surrede kisterne, tog det sidste rek og stækkede vingen en smule. Det er fysisk hård arbejde at rebe og faktisk var de eneste om bord der har rebet Ottar før Ole, Henrik og jeg selv så det blev lidt af en opgave. Vel rebet surfede vi videre og tjekkede vejrudsigten igen og besluttede at tage et i pitstop i Dragør.
På vej ind til Dragør kl. 19.20 gik vi på med roret og rorvidjen blev så beskadiget at vi måtte have reservevidjen på så vi kunne komme ind. Endelig inde tænkte vi at vi havde fortjent en omgang stegt flæsk og persillesovs men køkkenet var lukket og vi måtte luske slukørede tilbage til Ottar. Det blev til dåsebøffer med wiskysjus og kage fra Tims mormor, hvilket vel egentlig passede meget godt til den øv-fornemmelse vi havde efter den triste slutning på en ellers genial dag.
Vi har nu fået lavet nødreparation af rorvidjen med den tanke at vi sætter en ny på når vi når Ystad. Ja rigtig gættet vi er nu på vej mod Ystad men Christiansø et slet ikke glemt – næ næ. Vi har svenskekysten bar os nu og har passeret Falsterbo Kanalen men lige før vi fik ind i kanalen fik vi hyggeligt besøg af den svanske redningstjeneste, der ville fortælle os at de syntes at Ottar sejler godt og at vi har et smukt skib. Det kan vi da kun give dem ret i :-) og nu med kurs mod Ystad.
