Museumsbutikken i Vikingeskibshallen
I Museumsbutikken finder du et stort udvalg af smykker, tekstiler og brugsgenstande i nordisk design og med inspiration fra vikingetiden.
Vi lægger vægt på godt håndværk og naturlige materialer.
Leg og læsning
Vi har også spil, legetøj, byggesæt og spændende litteratur, til både børn og voksne og fagligt interesserede, med fortællinger og sagaer fra vikingetiden og faglig viden om den nordiske maritime kultur.
Gaver med omtanke
Kig forbi Museumsbutikken og bliv inspireret til at finde gode gaver med tanke på tradition, historie og kultur. Måske finder du familiens næste arvestykke blandt vores unikke udvalg af kopismykker fra oldtid til middelalder, eller nyt nordisk design til de kommende generationer.
Shopping i en maritim atmosfære
Museumsbutikken ligger i Vikingeskibshallens foyer med udsigt til de fem Skuldelevskibe og Roskilde Fjord på den ene side og flot kig op igennem Byparken til Roskilde Domkirke på den anden side.
Åbningstider:
Museumsbutikken holder hver dag åbent i Museets åbningstid kl. 10.00 - 16.00.
Gavekort: Gavekort købt på Vikingeskibsmuseet, kun kan bruges på Vikingeskibsmuseet og er ikke gyldige ved køb online, herunder billetter til aftensejladser, dagskurser mv.
Kontakt:
Museumsbutikken i Vikingeskibshallen
T: +45 46 300 227
» Send en e-mail til Museumsbutikken ...
Bøger
I bogafdelingen har vi et stort udvalg af bøger til store og små. Vi har både populær- og fagvidenskabelige bøger, skønlitteratur og børnebøger med historier og sagaer fra vikingetiden, samt et stort udvalg om vores nordiske maritime kultur.
Spil og legetøj
Vi har mange smukke spil udført i eksklusive naturlige materialer, både skak og gamle spil fra vikingetiden. Der er også træsværd, skjolde og fine små vikinge-nipsting, -nøgleringe og -ornamenter til børn og barnlige sjæle.
Smykker
Kom forbi og se vores store udvalg af kopismykker fra oldtid til middelalder. Foruden kopismykker har Museumsbutikken også et bredt udvalg af moderne smykker i nordiske materialer inspireret af vikingetidens stil.
Nordisk design og brugskunst
Vores smukke udvalg af brugskunst er en eksklusiv blanding af kopier af fund fra vikingetiden, såsom frankiske drikkeglas, keramik samt moderne kunsthåndværk med hovedvægt på nordisk design udført i kvalitetsmaterialer.
Tekstiler og strik
Butikkens brede udvalg af tekstiler omfatter skind-, læder- og strikvarer fra Danmark og andre nordiske lande, samt tørklæder og sjaler i naturmaterialer bl.a. uld, hør og silke.
Vikinge kolonialvarer
Vi fører også et stort udvalg af kolonial- og drikkevarer, som vi forbinder med Danmark og Norden i vikingetiden. Lokale producenter leverer mjød, specialøl og akvavit, og du finder også flere spændende krydderier, sennep og kogebøger med temaet 'Vikingemad'.