Bjørnefjord
Bjørnefjord er en oselver tolværing fra Os i Norge, der er bygget i 1998. Båden er bygget af fyrretræ med køl og stævne af eg.
Den er bygget på Oselververkstadet i Os, Norge, specielt til sejlads med skoleelever på Roskilde Fjord.
Bådebyggerne har taget specielt hensyn til, at båden skulle være god til at krydse på den sædvanligvis ret stille fjord. Derfor er det nederste bord "kølbordet" rejst, så det står mere stejlt, end det tilsvarende bord på søsterbåden Oselven.
Bjørnefjords størrelse
Bjørnefjord er større end oselverbådene ellers var, for at den kan rumme en hel skoleklasse.
De mindre oselvere i dag fører sprydsejl, men Bjørnefjord sejler med et råsejl i overensstemmelse med tidligere tiders tradition.
Information om Bjørnefjord
Værft: Oselververkstaden, Os (Norway)
Bådebygger: Harald Dalland og Nils Olav Solbakken, Oselververkstadet i Os, Norge
Ejer: Vikingeskibsmuseet
Byggeår: 1998