Viktoria

Viktoria er en åledrivkvase, der er bygget i 1904.

Bygget på Fejø af lærk på eg til en fisker på naboøen Askø. Kvasen har sænkesværd.

Når sværdet er trukket op, er båden meget fladbundet og kan drive sidelæns, trækkende sit "drivvod" langs bunden. De fangede ål holdes levende i dammen midtskibs.

Drivkvasen har stormast med gaffelstorsejl, fok, klyver og topsejl, samt mesanmast med en luggermesan.

 

I øjeblikket er båden på lager.

Information om Viktoria

Værft: Fejø (Denmark)
Bådebygger: Christian Nielsen
Ejer: Vikingeskibsmuseet
Byggeår: 1904


Længde: 8.30 meter (27 fod)
Bredde: 2.70 meter (9 fod)
Dybde/dybgang: 0.80 meter (3 fod)
Samlet sejlareal: 68 m2
Besætning: 2 mand
Anslået topfart: 8 knob