
Film-, foto- og radiooptagelse på Vikingeskibsmuseet
Vikingeskibsmuseet samarbejder gerne med professionelle TV- og filmhold og fotografer, der ønsker at bruge museets arealer, udstillinger eller skibe til foto- og filmoptagelser.
Uanset om du ønsker at lave spillefilm, dokumentarfilm, radioprogrammer eller fotooptagelser, så har Vikingeskibsmuseet ressourcerne til at hjælpe.
Vikingeskibsmuseet stiller dedikeret, professionelt personale til rådighed. Du vil blive guidet gennem alle faser af processen - lige fra det indledende besøg 'on sight', til administration, planlægning og selve gennemførelsen af dit projekt.
Omkostning / gebyr for optagelser
Professionel/kommerciel fotografering af denne art, med henblik på offentliggørelse, skal aftales med Vikingeskibsmuseets kommunikationsteam, som vil fastsætte et gebyr for opgaven.
Gebyr for anvendelse af materiale optaget på Vikingeskibsmuseet eller af Vikingeskibsmuseets skibe starter ved 1900,00 DKK + moms og vil blive reguleret efter opgavens omfang og optagelsernes anvendelse.
Footage og arkivfotos
Hvis du leder efter optagelser af museets udstillede vikingeskibe, de sejlende vikingeskibe eller vores håndværkere, og ikke har tid til selv at filme, har vi et stadigt voksende arkiv af højkvalitets videooptagelser, som kan købes af filmproducenter.
Locations

De fem Skuldelevskibe ligger udstillet mod den smukke Roskilde Fjord som baggrund. Vikingeskibsmuseet stiller gerne eksperter til rådighed for interview og baggrundsinformation. Det er muligt at filme uden for almindelig åbningstid.

På bådeværftet bygger Vikingeskibsmuseets professionelle bådebyggere rekonstruktioner af vikingeskibene med kopier af det værktøj, vikingerne havde til rådighed og med de samme materialer som for 1000 år siden.