Vikingeskibsmuseet tilbyder rundvisninger på dansk og engelsk. Ved interesse i rundvisninger på tysk, vil bookingen forsøge at være behjælpelig med at finde en tysktalende rundviser. Rundvisningerne foregår inden for museets åbningstid og varetages af museets guider, der er historie- eller arkæologistuderende.
De fem vikingeskibe
De fem imponerende vikingeskibe er omdrejningspunktet for fortællingen om skibenes betydning for vikingernes samfund, om krig og togter, handel og rejser, og om livet i Norden for 1000 år siden.
Pris: 1000 kr. pr. gruppe* + entrébillet pr. deltager
Varighed: 1 time
Et glas mjød/æblemost efter rundvisningen: 30 kr. pr. person
*) Max. 30 personer pr. gruppe
De genskabte skibe
Rundvisningen forgår delvis inde og delvist udenfor. Vi tager udgangspunkt i de fem originale vikingeskib og fortæller historien om, hvordan det er lykkedes at genskabe de 1000 år gamle skibe, som sejlende eksempler på vikingernes fantastiske håndværk. I får et indblik i, hvordan vi arbejder med at bygge rekonstruktioner af vikingeskibene - værktøj, materialer og teknik.
Pris: 1350 kr. pr. gruppe* + entrébillet pr. deltager
Varighed: 1½ time
Et glas mjød/æblemost efter rundvisningen: 30 kr. pr. person.
*) Max. 30 personer pr. gruppe
Vikingeskibets hemmeligheder
Rundvisningen tager udgangspunkt i historien om Skuldelev 5. Turen går forbi det originale Skuldelev 5 skib i Vikingeskibshallen, rekonstruktionen 'Helge Ask' i museumshavnen og den nye rekonstruktion, som vi lige nu bygger på museets bådeværft.
Pris: 1000 kr. pr. gruppe* + entrébillet pr. deltager
Varighed: 1 time
Et glas mjød/æblemost efter rundvisningen: 30 kr. pr. person
*) Max. 30 personer pr. gruppe
Smag på Vikingetiden
Tør du smage på vikingetiden? Hvad spiste de ombord på de lange sørejser. Det er et spørgsmål, vi ofte bliver stillet. Vi fortæller om livet til søs og giver smagsprøver på blandt andet fladbrød med røget laks og rygeost, nødder, tørrede frugter og brød. Inkl. ét glas mjød eller æblemost.
Pris: 2500 kr. for en gruppe op til 15 personer + entrébillet pr. deltager. Derefter 125 kr. pr. pers. + entrébillet
Varighed: Ca. 30 minutter
OBS: Museet må kun skænke mjød for deltagere, der er fyldt 18 år. Deltagere under 18 år får derfor serveret æblemost i stedet.
Specialist-rundvisninger
Ønsker I en helt særlig rundvisning, hvor I har stor indflydelse på indholdet, er det muligt at bestille specialist-rundvisninger med en museumsinspektør eller bådebygger om et udvalgt emne til en særlig gruppe.
Pris: 3500 kr. pr. gruppe* pr. time + entrébillet pr. deltager
Varighed: 1-2 timer
*) Max. 30 personer pr. gruppe
Mød vores håndværkere
Se hvordan vores bådebyggere anvender de samme materialer og teknikker, som vikingerne brugte for 1000 år siden. Bådebyggerne fortæller levende om arbejdet med at bygge rekonstruktioner af vikingeskibe med håndkraft, og hvordan der kun anvendes kopier af historisk værktøj i hele byggeprocessen. Det er også historien om de nordiske klinkbådstraditioner, som er på UNESCOs liste over verdens immaterielle kulturarv. I deltager selv i processen, oplever materialerne og mærker duftene.
Pris: 4500 kr. pr. gruppe*/pr. håndværker + entrébillet pr. deltager.
Varighed: 1½ time
*) Max. 30 personer pr. gruppe
At have skibene, rummet og udsigten helt for sig selv er en ubeskrivelig oplevelse og skaber en speciel stemning. Ønsker I, at jeres rundvisning skal være helt særlig, kan I booke en rundvisning efter lukketid og få den ekstra dimension til jeres besøg.
Pris pr. time: 1400 kr. pr. gruppe i tillæg til prisen for rundvisningen.
Introduktionsfilm
Vikingeskibsmuseets introduktionsfilm giver en god baggrundsviden for jeres besøg, og filmen kan bestilles vist på dansk, engelsk, tysk, fransk, hollandsk, spansk, italiensk, russisk og kinesisk. Et godt valg i forbindelse med rundvisninger. Der er plads til 70 gæster i biografen.
Pris: Gratis
Varighed: 15 minutter
Vikingelege
I sommersæsonen (maj - september) kan din gruppe udfordre hinanden til en dyst i bl.a. at kaste med Thors hammer, lave firtræk, gå til Island efter sild og meget andet på plænen foran museet.
Pris: 1900 kr. pr. gruppe + entrébillet pr. deltager
Varighed: 1 time
Teambonding
Året rundt kan vi arrangere teambuilding til lands eller til vands skræddersyet efter jeres behov. Café Knarr serverer 'Ny Nordisk Vikingemad', og I kan også leje mødelokaler.
Kontakt museets booking for at høre mere om de mange muligheder og få sammensat et spændende program for jeres besøg.
Rundvisning på tegnsprog
Det er muligt at bestille en tegnsprogstolket rundvisning på dansk. Rundvisningen skal bestilles via Center for Døve på deres hjemmeside eller pr. telefon. Ønskes en tegnsprogstolket rundvisning, skal der samtidig bestilles en rundvisning med museets egne guider.
Book en rundvisning til din gruppe
Vikingeskibsmuseet tilbyder rundvisninger ude og inde året rundt. Rundvisningerne er tilpasset sæsonen, og fælles for rundvisninger er, at de tager udgangspunkt i de fem originale vikingeskibe, der er udstillet på Vikingeskibsmuseet.
Kontakt bookingen og bestil en rundvisning, der passer lige netop til din gruppe.
Kontakt Booking
Telefon +45 46 300 253
Mandag-fredag: Kl. 10.00 - 14.00
Send forespørgsel:
» Udfyld forespørgselsformular
Link
» Center for Døve (hjemmeside)
Tlf:+45 44 85 60 60