Essay af Jakob Seerup

Af Jakob Seerup, ph.d., marinehistoriker og museumsinspektør på Bornholms Museum

Søkrig fra Renæssancen til Den Kolde Krig

Hvad har Karl 10. Gustav og Putin med hinanden at gøre? Og kan man overhovedet sammenligne atomubåde og 1600-tallets træbyggede orlogsskibe?

Hvis vi går tur langs stranden kan vi af og til være så heldige at se et ægte, fuldrigget sejlskib under sejl i virkeligheden. Så gribes vi uvilkårligt af en nostalgisk følelse. Det er noget fra gamle dage, hvor tingene var mere lavteknologiske og verden mere enkel og letforståelig. Men det er i virkeligheden et forkert billede.

For i deres samtid repræsenterede de træbyggede orlogsskibe den ypperste teknologi. Med kilometervis af tovværk og store arealer af sejldug kunne de tøjle vindens kræfter og omsætte naturkræfterne til fremdrift. Ved hundredvis af øvede søfolks rutinerede indsats kunne de tunge skrog tumles i sofistikerede manøvrer, så de kunne frembære de tonstunge kanoner til netop det punkt, hvor skibet var den optimale platform for affyring af artilleri mod fjendens fartøjer. Officerernes erfaring og uddannelse i navigation og taktik gjorde det muligt at sejle i formation og udnytte skibenes våben på den mest rationelle måde.

De træbyggede orlogsskibe

Konstruktionen, vedligeholdelsen og sejladsen med de træbyggede orlogsskibe i det førindustrielle samfund var et teknologisk højdepunkt i menneskehedens teknologiske udvikling i en tid før forbrændingsmotorer og computere. Og på samme måde har skiftende perioders orlogsskibe anvendt deres samtids nyeste teknologi med dampmaskiner, dieselturbiner og atomteknologi. Samtidig har kommunikationsteknologien undergået en revolution fra trådløs telegrafi og radioteknologi til satellitkommunikation, GPS og internet. Som staternes magtpolitiske værktøj, har flåderne altid nydt godt af rigelige ressourcer til at benytte sig af deres samtids nyeste teknologiske landvindinger, og ofte førte de an i den generelle industrielle udvikling.

Forandringer de sidste 500 år

Med den rivende teknologiske udvikling de sidste 500 år skulle man tro, at alting var forandret for altid og at intet er som før. Men forbløffende nok er der også faktorer, der er forblevet relativt stabile og næsten uforanderlige. Farvandene og geografien er sådanne konstante faktorer, som vi konstant må forholde os til gennem historien. Politiske alliancer, landegrænser og teknologi kan forandres, men vi vil stadig have behov for at navigere fra punkt a til punkt b på kortet. Og særlig i militær sammenhæng er der stadig masser af erfaring at hente i søkrigshistorien.

Magtpolitik og geostrategi

Danmarks geografisk placering ved indsejlingen til Østersøen er en af disse konstante faktorer, der har spillet en kæmpe rolle for landets magtpolitiske og geostrategiske udfoldelse. I moderne strategisk tænkning taler man om ”choke points”, altså de geografiske flaskehalse, hvor man kan standse en fjende, eller hvor handelsruterne er så tæt befærdede, at man kan dominere handelspolitik og økonomi ved at beherske dem. Øresund er et sådant ’choke point’ på verdenskortet. Og selvom Danmark relativt set er en lille spiller på den internationale scene, så gør landets placering ved dette vigtige geografiske punkt, at Danmark her kan spille en uforholdsmæssig vigtig rolle i internationale konflikter. Her er Sundet et stræde af en vigtighed, der tåler sammenligning med Bosporus-strædet, Gibraltar-strædet og Malacca-strædet.

Adgang til Østersøen

Når englænderne i 1801 og 1807 angreb København, så handlede det ikke blot om alliancepolitik og forholdet til Napoleon. Det handlede eksempelvis også om adgang til Østersøen, hvor de var dybt afhængige af finsk produceret trætjære til at tjære tovværket på Royal Navy’s utallige skibe. Det var en ressource, som var livsvigtig for den britiske flåde.

Den kolde krig

Men det handler ikke altid kun om materielle ressourcer. Under den kolde krig var Danmark en særdeles vigtig alliancepartner i Nato-alliancen, ikke blot fordi vi her med søminer kunne lukke stræderne i tilfælde af krig, men også fordi vi i fredstid kunne levere efterretninger om Warszawa-pagtens trafik ind og ud af Østersøen. Det var vigtig viden for at etablere et normalbillede, så man bedre kunne holde øje med, hvornår der var usædvanlig trafik. Under Cuba-krisen var det således Danmark, der afgørende kunne bekræfte, at sovjetiske skibe var vendt om og sejlede retur til USSR med deres last af missiler.

Sejlruter ind og ud af Østersøen

I vores egen tid er passagen igennem de danske stræder fortsat af stor strategisk vigtighed. Men nye nuancer kommer til. I disse år er det især de russiske naturgasledninger Nordstream 1 og 2, der har verdenssamfundets opmærksomhed. Det er stadig en varestrøm, der kan åbnes for eller lukkes i med store økonomiske og strategiske konsekvenser til følge. Den er dog ikke om bord på skibe, men nu i stedet i en rørledning. Alligevel er der sømilitære perspektiver også i Nordstream-rørledningerne. Og helt som Carl 10. Gustav har også Vladimir Putin en afgørende interesse i at være i stand til at opretholde sejlruterne ind og ud af Østersøen og i Danmarks nærområde. Det er en interessevaretagelse, der er dybt afhængig af skibe, der fungerer som platform for tidens mest moderne våben. Politisk og teknologisk er meget forandret, men geostrategisk er Østersøen lige så vigtig som den altid har været.

Læs mere:

Bjerg, Hans Chr. Dansk orlogshistorie 1510 - 2010. København: Statens Forsvarshistoriske Museum, 2010.

Nørby, Søren & Seerup, Jakob. For Flaget og Danmark. Søværnet år for år gennem 500 år. København: Forsvarsakademiet, 2021.

Seerup, Jakob. Flåden. 100 danmarkshistorier. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2021.

Seerup, Jakob. Søetaten i 1700-tallet. Organisation, personel og dagligdag i 1700-tallets danske flåde. Københavns Universitet, 2010.