Essay af Jens Riise Kristensen

Jens Riise Kristensen, Konstruktør, skribent og tegner

En farverig fortælling

Flot har det set ud, da Christian 4.´s flåde lå for anker tæt ved Lollands flade kyst i efteråret 1644. Farverige flag og vimpler blafrede i vinden. De fineste skibe var overdådigt dekoreret med utallige figurer, ornamenter, våbenskjolde og bemalinger i flotte farver.

Fremtoning havde stor betydning, for kongens skibe var bærer af et budskab. En fortælling om overskud, viden, kultur og magt. Flådens skibe var som de kostbare slotte der ifølge Christian 4. var bygget til ”rigets ære og tjeneste”.

I Christian 4.s regeringstid (1588-1648) blev inventar i slotte og kirker udsmykket med en større farveglæde og flere udskårne og bemalede figurer end i 1500-tallet. Man tog naturligt nok den samme billedverden med til søs. Christian 4. var en sømandskonge, og udsmykningen blev i hans regeringstid ekstra blomstrende og farverig.

I renæssancen var man begyndt at bygge krigsskibe med flere dæk, høje agterspejle og en udbygning på stævnen, kaldt galionen, der nærmest inviterede til at blive dekoreret. Men i 1600-tallet lå hovedvægten i skibets billedfortælling i de høje agterspejle, hvor det centrale motiv gerne refererede til skibets navn og identitet.

Motiverne i den frodige mosaik der pyntede skibene er hentet fra biblen og antikkens rigt billedskabende verden. Dertil fortidens sagnkonger og helte, som kongerne gerne så sig som arvtagere af. Under Christian 4. kom også symbolerne i rigsvåbnet på mode. Senere – begyndende med Frederik 3. – blev det på de største skibe almindeligt, med portrætter eller referencer til kongen eller de nærmeste medlemmer af kongehuset.

I 1600-tallet var galionsfiguren typisk en løve. Dyrenes konge var et drømmemotiv for Europas konger. Senere blev det almindeligt at sætte en kongekrone på løvernes hoved, så ingen kunne være i tvivl om, hvad galionsfiguren symboliserede. Agterspejlet, som var den mest dekorerede del af skibet, og en bred bort langs siderne og hele galionen, var dekoreret med figurer, ornamenter og bemalinger.

Samtidige malerier viser, at dekorationerne var malet i stærke farver. Det bekræftes af farverester på det svenske skib Vasa, og understøttes yderligere af farverne på den tids kirkeinventar. 1600-tallet var træskærerarbejdernes guldalder. Senere i 1600-tallet kan vi se at moden fra Italien og Frankrig, med monokrome figurer i guld eller sølv, nu blev brugt i kirkedekorationer i Nordeuropa. Den stil kan også have påvirket skibsdekorationerne.

Biltverket laves ikke mere saa stort

Efter skånske krig, 1675 –79, skulle flåden genopbygget og Orlogsværftet udbygges. Sidst i århundredet søsatte man skibene Prinz Wilhelm og Prinz Carl, der var bygget med overdådigt dekorerede franske skibe som forbillede. Herefter begyndte man både i Frankrig, England og Danmark at begrænse dekorationerne. I 1692 skriver Kancelliet: ”Biltverket laves ikke mere saa stort, dels paa grund af tyngsel, dels da Regn og Søen foraarsager forraadnelse, men bliver nu forfærdiget af lister med større zirlighed og facon på orlogsmaner”.

På krigsskibe havde høje kasteller været en fordel i nærkamp mod fjendtlige skibe, men efterhånden som artilleriet blev bedre mistede de høje kasteller deres militære funktion. Agterspejlene blev lavere og man indførte gallerier i siden, der sammen med agterspejlene indgik i en dekorativ helhed.

Når dekorationerne på agterspejlet blev mere begrænset fik galionsfiguren større betydning som repræsentant for skibet. Galionsfiguren begyndte at referere til skibets navn, som f.eks. Havfruen fra 1701 der bar en havfrue på galionen. Men konsekvent var man ikke. Fregatten Hvide Ørn fra 1753 bar den traditionsrige løve på galionen.

Læs mere

Fossberg, A. M. (red.) 2020. Skulpturerna på Vasa. En berättelse om makt. Vasamuseet: Stockholm.

Kristensen, J. R. 2020. Flådens Ansigt. Galionsfigurer fra den danske marine. Trykværket: Aarhus.

Poulsen, H. 1976. Gallionsfigurer og ornamenter på danske skibe og i danske samlinger. Rhodos: København.