At genskabe fortiden

Man kan ikke genskabe fortiden. Man kan knapt nok begribe den. Som et fjernt ekko - en svag spejling af dét, der var engang - når den os gennem arkæologiske fund, spredte beretninger og billeder fra dengang. Under de nordiske himmelstrøg har livet ved kysten og på havet altid spillet en stor rolle. For at forstå fortidens livsvilkår må vi også begribe vilkårene for den maritime kultur. Dét forsøger Vikingeskibsmuseet bl.a. gennem analyser af skibsfund, der kan fortælle om bådebygningshåndværk, transport, kommunikation og søfart i videste forstand. De fem vikingeskibe, som er udstillet i museet, har siden udgravningen i 1962 været hjørnestene i analysen af vikingetidens maritime kultur. Gennem de sidste 20 år har museet suppleret den arkæologiske og historiske forskning med en levende proces, der involverer håndværkere og sømænd: Vi forsøger at udvide analysen ved at genskabe skibene i fuld størrelse og afprøve dem under realistiske forhold.

At genskabe et skib
At genskabe et vikingeskib er en kompleks proces. Udgangspunktet er det udgravede skib, hvis form og linjer rekonstrueres på grundlag af det fundne. Manglende dele konstrueres ud fra andre skibsfund, billeder og beskrivelser fra samtiden eller ud fra træk i traditionelle klinkbyggede både. Skibet genskabes derefter i de materialer og med de redskaber og metoder, der blev anvendt i vikingetiden. Det genskabte skib er vort bedste bud på, hvordan det originale skib så ud som nyt. Det er et arbejdsredskab, der gennem forsøgssejladser kan fortælle om sødygtighed og sejlegenskaber. Efter mange års brug sammenlignes slidsporene med sporene på det originale skib for at vurdere, om opgaven er grebet rigtigt an. Gennem hele processen styrer vi mod et fungerende skib, der kan sættes i vandet og f.eks. sejle til Dublin med 80 mand om bord. Vi kan derfor ikke standse processen, når vi er i tvivl eller ikke kan finde sikre svar. Vi tvinges til at tage stilling til alle detaljer undervejs. Processen tvinger os til at løfte blikket og søge svar uden for de traditionelle kildegrupper. Det er således det at bygge og sejle et skib, nok så meget som skibene selv, der giver os ny viden om fortiden. Det er måden at spørge, tænke og arbejde på.