Smidige planker
Vikingeskibene er bygget af frisk træ. Konstruktionen er let og fleksibel og har stillet store krav til materialekvalitet. Som grundprincip følges træets naturlige strukturer for at opnå lette, smidige og stærke elementer. Plankerne kløves således ud af rette stammer og hugges til med økse. Det tager ca. 4½ dag at kløve, grovhugge og tilpasse én planke. Til langskibet skal der bruges 14 store ege, der tilsammen giver 90 planker.
Se filmen om en plankes tilblivelse.