Folieaftegning og konservering

Før konserveringen skal samtlige skibsdele opmåles og aftegnes. Tegneren anbringer hver skibsdel under en glasplade og lægger gennemsigtigt folie henover. Alle linjer og detaljer aftegnes i fuld størrelse.
Folieaftegningen bruges til at vise skibsdeles form og størrelse, og kan samles for at give det første indtryk af skibenes design.
I 1967 er samtlige skibsdele optegnet på lange foliebaner, der tilsammen måler 2 kilometer.

I år 2000 erstattes folieaftegning af en 3-D opmåling. En elektronisk pen føres langs skibsdelenes former og kanter, og 3-D målene indlæses direkte i computeren.

Efter 1000 år under vand er træet i skibene skrøbeligt og nedbrudt af bakterier og svampe. Træets celler er fyldt med vand, og hvis træet får lov at tørre, svinder det ind og smuldrer. Skibene må derfor konserveres for at bevare dem for eftertiden. i 1962 peger ny viden på, at polyethyleneglykol (PEG), et voksagtigt materiale, kan udfylde træets celler og sikre, at skibsdelene beholder deres form, størrelse og overflade.

Konserveringen foregår i store kar, fyldt med PEG opløst i destilleret vand. Hensigten er at lade glykolblandingen fortrænge vandet i træet, som derved stabiliseres. Det tager fra et halvt til to år for hver enkelt skibsdel.

Konserveringen kunne afsluttes i 1975. Ikke alle skibsdele havde klaret sig igennem processen, da karrene blev tømt. Enkelte dele var svundet ind og måtte omkonserveres.