Roar Ege

1982 - 1984

Man arbejder som i en rus, totalt opslugt af værktøjet, arbejdet og det fantastiske fartøj, der tager form for ens øjne.
Søren Vadstrup, byggeleder. I vikingernes kølvand, 1993

I 1982 bygges Roar Ege, rekonstruktionen af det lille, elegante og solide handelsskin, bygget til fragt af varer i de indre danske farvande og i Østersøen. Skibet er det bedst bevarede af de fem vikingeskibe, og allerede under udgravningen opstår drømmen om at genskabe Skuldelev 3. Det er den første rekonstruktion, der bygges på Vikingeskibsmuseets bådeværft.

For at undgå forudfattede holdninger til skibsdesign og byggemetode ansætter museet ikke professionelle bydebyggere til at bygge Roar Ege. Byggeholdet skal være åbent over for en mere end 1000 år gammel byggetradition. Museet engagerer derfor en gruppe unge, der to år tidligere har bygget Imme Skinfaxe, en rekonstruktion af Skuldelev 3 i 9/10 størrelse. Byggeriet af Roar Ege dokumenteres grundigt. Alle detaljer diskuteres, og for hver beslutning udarbejdes et notat med beskrivelser, tegninger og kildehenvisninger. Beslutningerne afprøves på en træmodel i 1:10, og er resultatet ikke tilfredstillende, er det tilbage til arbejdsbordet.

Når vi rekonstruerer Skuldelevskibene, har vi som museum flere udfordringer. En af de sværeste er at forklare, at vikingerne i modsætning til os byggede på øjemål og ud fra nedarvede tommelfingerregler. Vi har valgt at bygge rekonstruktioner så tro mod originalskibene så muligt. Derfor bruger vi modeller og tegninger, samtidig med at vi tænker over vikingernes byggetradition.

Byggeriet af Roar Ege var drevet af en pionerånd, der samlede museet om et fælles projekt. Ønsket om at forske i vikingetidens skibsbygning tændte en gnist. Fascinerede af byggeriet og hele atmosfæren omkring det, uddannede flere af deltagerne sig i traditionelle, maritime håndværk - og skabte dermed grundlaget for museets opbygning af et professionelt, specialiseret håndværksmiljø.