J.nr. 2503
Publiceret februar 2008
Datering: Middelalder (1264 e. Kr.) samt Nyere Tid.
I 2006 blev der i Knudedyb opfisket vragdele fra et middelalderligt skib. De opfiskede vragdele er dokumenteret i 3-D, og vraget hvorfra de stammer er eftersøgt ved hjælp af side scan sonar og dykkerbesigtigelse. Under dykkereftersøgningen fandtes endnu en planke, der kan stamme fra middelalderskibet, samt et kraftigt kølsvin fra et andet, yngre fartøj. Et sammenhængende vrag beliggende in situ blev ikke fundet, men befinder sig sandsynligvis stadig i området dækket af den kraftige sandvandring.