Sommereventyr i historiske træbåde
Kunne du tænke dig at gå til vikingeskib, blive en del af et stærkt fællesskab og tage på sommereventyr i historiske træbåde?
Vikingeskibsmuseet har en stor samling af rekonstruktioner af vikingeskibe og traditionelle, historiske træbåde - herunder de tre skiber der tager på togt.
De bliver vedligeholdt og sejlet af frivillige medlemmer fra museets bådelaug.
Følg skibenes sommertogter
Hver sommer drager flere at museets rekonstruktioner ud på enten kortere togter i danske farvande eller længere togter over større havstrækninger.
Denne sommer kan du være heldig at møde tre af Vikingeskibsmuseets skibe i danske og tyske farvande og havne.
Skjoldungen på togt
Skjoldungen forventer at drage mod vikingehandelsbyen Hedeby ved den Tyske grænse og Swinoujscie i Polen, hvis vejr og vindforhold er optimale.
Ottar på sommertogt
Ottar sejler i år på togt for at træne sejlads udenfor fjorden og sejler derfor, hvor vinden fører dem hen.
Helge Ask på sommertogt
Helge Ask bliver også i det danske farvand og planlægger at sejle Sjælland rundt, med et særligt fokus på Smålandsfarvandet.