Hvilke valgmuligheder havde en flådefører i vikingetiden, når han planlagde et angreb?
Det er et af de mange tusinde spørgsmål, som forskningen i forbindelse med Havhingsten fra Glendalough – og ikke mindst skibets forsøgssejlads fra Roskilde til Dublin – vil give svar på.
”Sagt lidt populært kan man vel sige, at Vikingeskibsmuseet forsker i fuld skala. Og det er – skulle jeg hilse og sige – enormt besværligt. Og endnu mere kostbart. Det er uendeligt besværligt at bygge en rekonstruktion af et skibsvrag i størrelse 1.1. Og det er kolossalt besværligt at sejle skibet flere tusinde sømil med en frivillig besætning på 65 mand. Og det er et slidsomt arbejde at samle de mange millioner kroner det koster,” siger Tinna Damgård-Sørensen, direktør for Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
”Til gengæld er det alle anstrengelserne værd i den anden ende: For det giver forskning i verdensklasse og det giver resultater, som er så konkrete, at det ind i mellem er som at sidde i en tidsmaskine, der rejser i pendulfart mellem dengang og nu. Der er kontant afregning, hvis vi begår en fejl: Så knækker vantnålen af træ eller tovværket brister. Sådan var det for 1.000 år siden. Og sådan er det i dag”.
Stor forsøgsopstilling
For nylig slog Tinna Damgård-Sørensen det sidste søm i den forskningsplan, som lægger rammerne for afslutningen på det største marinarkæologiske eksperiment nogensinde; forsøgssejladsen fra Roskilde til Dublin med Havhingsten fra Glendalough.
”Efter ti års forberedelser… og 45 år efter udgravningen i Roskilde Fjord er vi nu klar til at afprøve denne kæmpestore forsøgsopstilling; et 30 meter langt krigsskib mage til dem, som vikingerne byggede for 1.000 år siden. Nu begiver vi os ud på en historisk rejse. Og for hver time vil resultaterne tikke ind ude fra havet. Og bid for bid vil vi blive klogere på, hvad en flådefører i vikingetiden havde af muligheder, når han skulle angribe sin fjende,” fortæller Tinna Damgård-Sørensen.
Logbog og dagbøger
Skipper Carsten Hvid og hans styrmænd vil føre en detaljeret logbog og Havhingstens avancerede elektroniske udstyr vil via satellit sende et hav af data hjem til forskerne på Vikingeskibsmuseet.
Også på skibet vil en mængde måleudstyr dokumentere skibets bevægelser, sejlegenskaber og manøvremuligheder. Og to bådebyggere om bord vil løbende dokumentere, hvordan selve konstruktionen arbejder i forskellige farvande og under det vejrlig, som skib og besætning udsættes for under den syv uger lange rejse.
Derudover vil en række besætningsmedlemmer føre dagbøger, som fortæller en masse historier om livet om bord: I kabyssens vil hovmestrene føre regnskab med vådt og tørt. Sygeplejersken vil føre notater om besætningens ve og vel. Bådebyggerne vil beskrive skibets kondition. I hvert af de seks rum – skibet er organiseret i – vil der blive ført dagbog over, hvordan vagtholdene klarer sig og om det er muligt at få den nødvendige hvile under de trange forhold. Og Vikingeskibsmuseets fotograf vil videodokumentere alle detaljer af rejsen.
Resultaterne af forsøgssejladsen og den efterfølgende forskning vil blive offentliggjort både på Vikingeskibsmuseet hjemmeside og i bogform.
”Det helt specielle ved Vikingeskibsmuseets forskning er, at vi formidler en meget stor del af vores forskning, mens den foregår. Offentligheden kan så at sige kigge os over skuldrene, mens det hele foregår. Og det er ret usædvanligt, for langt det meste forskning foregår i nogle forholdsvis lukkede fora,” fortæller Tinna Damgård-Sørensen.
» <link frontend dokumenter fuldblodpaahavet_forskningsplan_nov2006.pdf>Læs Vikingeskibsmuseets forskningsplan...
Følg marinarkæologernes arbejde
Det er et årelangt arbejde med marinarkæologi, der gør Vikingeskibsmuseet i stand til at lave et projekt som sejladsen til Irland. Det daglige arbejde med udgravninger og undersøgelser vil Vikingeskibsmuseet også gøre det muligt for offentligheden at få et bedre indblik i. ”På vores hjemmeside har vi nu lavet en række sider om de arbejdsprocesser der er forbundet med at finde og dokumenterer marinarkæologiske fund. Det er et arbejde og nogle undersøgelsesresultater som offentligheden normalt ikke kan får at se, men som vi meget gerne vil dele med alle interesserede” fortæller Morten Gøthche, chef for den marinarkæologiske afdeling på Vikingeskibsmuseet. På hjemmesiden er det blandt andet muligt at downloade rapporter lavet af Vikingeskibsmuseet i forbindelse med marinarkæologiske undersøgelser og udgravninger.
» <link internal-link internal link in current>Læs mere om marinarkæologi ved Vikingeskibsmuseet...