Men hvorfor egentlig bruge 10 år og mange millioner kroner på først at planlægge og siden hen bygge og sejle et 30 meter langt vikingeskib med 65 mand om bord?
Er det bare for at realisere en drengedrøm? Eller for at tiltrække sig mediernes opmærksomhed?
Nej… der er en dybere mening.
Fordi vi har en pligt
Havbunden rundt om Danmark er rig på skibsvrag fra alle tider. Mange af dem er overraskende velbevarede. Det skyldes først og fremmest, at vragene er sandet til og at pæleorme ikke trives i Østersøen og de danske fjorde.
Så ideelle forhold giver naturligvis Danmark en ganske særlig forpligtelse til at drive det vidt inden for marinarkæologien.
Og den chance har vi forstået at gribe. Danske forskere er blandt de førende i verden, når det kommer til forskning i menneskets samspil med havet i oldtid og middelalder.
Læs hvordan og hvorfor i en artikel skrevet af dr.phil.h.c Ole Crumlin-Pedersen og direktør for Vikingeskibsmuseet, Tinna Damgård-Sørensen.