Til daglig er han studerende på Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole – eller KVL som den hedder i daglig tale. I sin fritid dyrker han en hobby, de færreste 28-årige kaster sig over med julelys i øjnene. Men Hans Jacob indrømmer gerne, at han har ”hang til træ-konstruktioner af enhver art”:
”Nu læser jeg jo skovbrug. Og når jeg kan kombinere det med min anden store lidenskab – at sejle – så kan det næsten ikke blive bedre”.
Hans Jacob har sejlet joller og kølbåde, siden han var 10 år. Mest i danske farvande. Men det er også blevet til et par sejladser i Østersøen syd om Sverige, videre til Stockholm og derfra gennem Gøta-kanalen. Den ene gang i båden ’Ninon’ – en Måge fra 1912 – som Hans Jacob og tre kammerater renoverede og sejlede i en hel sommer.
Skjulte bagtanker
Hans Jacob er også skipper på ’Imme Skinfaxe’ – en rekonstruktion af Skuldelev 3 – et af de fem vrag af vikingeskibe, som i 1962 blev udgravet i Roskilde Fjord sammen med Skuldelev 2, som Havhingsten er en rekonstruktion af.
Imme Skinfaxe har hjemme i Københavns sydhavn og blev bygget i Frederiksværk i begyndelsen af 1980’erne. Blandt bådebyggerne var Poul Nygaard, Søren Nielsen og Tom Nikolajsen – alle tre i dag ansat på Vikingeskibsmuseet og drivende kræfter om bord på Havhingsten.
”Jeg hørte om Havhingsten og sejladsen til Dublin via besætningen på Imme Skinfaxe. Jeg ville have meldt mig med det samme, men på grund af almindeligt ungdomssløvsind kom jeg fra det igen. I 2005 besluttede vi at bruge Imme Skinfaxes sommertogt på at mødes med Havhingsten i Nykøbing Sjælland. Selvfølgelig ikke uden bagtanker. Her kom jeg for første gang ud at sejle med Havhingsten og var helt solgt. Siden da har jeg været gast i agterrummet, hvor jeg flittigt hiver i braserne”.
Braserne er det tovværk, som styrer råen, som sejlet hænger i.
Risiko for tæsk
Hans Jacob glæder sig især til det store stræk over Nordsøen – også selv om han ved, at han og resten af besætningen risikerer at få bank ude på åbent hav:
”Det gælder nok for os alle, at turen til Dublin vil udfordre vore grænser. De farvande vi skal sejle i, er kendte for at kunne uddele nogle ordentlige tæsk i dårligt vejr, men det er nok også derfor, at turen over Nordsøen virker så dragende på mig: Eventyret og udfordringen ved at sejle et så imponerende skib på åbent hav er belønning nok i sig selv,” siger Hans Jacob og føjer til med et glimt i øjet, at ”der også er en masse godter i natkassen”, som er en boks med chokolade, kiks og slik til nattevagten.
Hvad er det bedste ved at sejle med Havhingsten?
”Det sociale aspekt fungerer virkelig godt. Jeg synes, at besætningen på trods af vidt forskellige baggrunde arbejder skidegodt sammen. Når vi skal opholde os så mange mennesker på så lidt plads og i så lang tid, kan vi ikke undgå at træde hinanden lidt over tæerne. Men jeg synes, at sommertogtet i 2006 viste en meget høj tolerance”.
Og så kan man som gast om bord på Havhingsten finde glæde i selv den mindste ting:
”Et særligt højdepunkt på sommertogtet i år var, da vi – efter 8-10 dage til søs – fra kabyssen blev tildelt et nyt glas coffee-creamer i agterskibet. På daværende tidspunkt havde vi drukket café latte uden latte i flere døgn”.
Alenlange diskussioner
Hvad er så det værste?
”Det er faktisk kun sket en gang, at jeg har følt mig træt og ugidelig på Havhingsten: Jeg er klar over, at det er et stort skib med en stor besætning. Derfor er fællesmøder nødvendige. Til tider synes jeg dog, at det bliver lidt for stift og handler om petitesser. På en solbeskinnet ø i Norge sad vi således 65 mand og diskuterede i en time, hvordan kaffevandet skulle transporteres frem og tilbage i skibet – om personlige eller fælles termokander var at foretrække… da følte jeg mig modløs”.
Ellers er der ikke meget, som kan bringe Hans Jacob ud at fatning. Men som alle gode sømænd har han dyb respekt for naturens luner. For han har oplevet, hvor hurtigt det kan gå galt… eller næsten galt.
”En storm på Nordsøen er ikke noget, man skal ønske sig i Havhingsten. En anden fare er pludselige skift i vindretning. Vi havde en situation i sommer med Skinfaxe. En frisk vind drejede pludselig 30 grader på få sekunder, sejlet klappede sammen om masten og vi bakkede imod søerne, alt imens skibet hældte faretruende. Vi slap med skrækken, men jeg kan huske at jeg i minutterne efter tænkte pyha og godt det ikke var i Havhingsten, så var der blevet vådt på soldækket”.
”Ellers frygter jeg mest regnvejr og kulde. Længere perioder med regn uden mulighed for at søge læ vil sætte alles humør på en prøve. Men… nu er Havhingsten jo et lykkeligt skib forfulgt af solskinsvejr og vind agten for tværs”.
Seks uger i en kano
Men vi må jo til det: Omgivelsernes reaktioner på en så sær interesse som at sejle vikingeskib… oven i købet hele den lange vej fra Roskilde til Dublin.
”Folks første indskydelse er, at det lyder spændende. Så følger de gængse spørgsmål: Hvor sover i, sidder der en og trommer takten, når I ror, hvor er toilettet? I denne fase smiler folk, nikker energisk og virker i det hele taget overordentlig positivt stemt”.
Hans Jacob forklarer, at folk i begyndelsen sammenligner det med en slags campingtur eller at at sove på en sofa på Norges-båden… primitivt, men ok.
”Og her falder tiøren så! Hvad mener du med seks uger… i en åben båd… på Nordsøen? Er I da bindegale? Man kan da ikke bo i den der kano i seks uger. I kan jo ikke vaske tøj, ja der er vel ikke engang mobil-dækning derude?”
Fedt på en nørdet måde
”Til sidst lader folk sig – delvist – overbevise af min entusiasme. Når jeg fortæller om det, synes de, det lyder fedt på sin egen lidt nørdede måde. Men de skal ikke selv nyde noget – højst opleve det i fjernsynet, hvis Søren Ryge sejler med og laver et tv-program”.
Hans Jacob fortæller, at hans mor har føjet en ny dimension til omgangskredsens stille undren: Hun er skiftevis nervøs og resigneret ved tanken om sønnikes forestående tur:
Hvad siger hun?
”Uha… jeg er godt nok ikke glad for den tur. Kan du ikke spørge ham, der bestemmer, om I kan sejle lidt tættere på land? Der må da også være sjovere… jeg mener, der må da være mere at se på?
Gid det var mig
Hvad er du mest stolt af ved Havhingsten?
”Det er jo et fantastisk skib. Det er utroligt smukt og så er det en del af vores historie. Jeg ranker ryggen, når jeg ser det udtryk, tilskuerne på havnen har i øjnene, når de ser skibet. Jeg vil godt vædde på, at de fleste tænker; gid det var mig, der sad derude. Og så sejler vi det uden nogen lette løsninger som motor, skødespil eller overbygning – det synes jeg faktisk også er meget cool”
Så bidt er Hans Jacob, at han allerede har reserveret sommerferien i 2008, så han også kan være med til at sejle Havhingsten retur. Og så kan togtet med Havhingsten måske blive springbræt til sejladser til Baltikum og Rusland – meget gerne i en rekonstruktion af et vikingeskib:
”Det giver langturen en ekstra dimension at følge de gamle handelsruter i skibe af samme type som vikingerne gjorde det, for 1.000 år siden. Jeg går også med planer om at bygge mit eget træskib en dag – men jeg vælger nok en model med lidt færre årer og lidt mere plads under dæk”.