Når Havhingsten i 2007 sætter sejl med kurs mod Dublin, vil et imponerende syn strække sig mod himlen; 112 kvadratmeter sejl i røde og gule striber.
”Vi aner ikke, hvordan vikingerne i sin tid farvede deres sejl, men fra beskrivelser i sagaerne og fra afbildninger af skibe på Bayeux-tapetet og på kalkmalerier i kirker, ved vi, at sejlene kunne være farvet i striber. Sejlet på Havhingsten skal farves rødt og gult. Det har hele tiden været meningen, men det har været vigtigt, at sejlet blev brugt i nogle år først, så overfladen af sejldugen er mere sugende,” fortæller bådebygger Vibeke Bischoff fra Vikingeskibsmuseet.
Farvede sejl er smukke, men farvningen er mere end bare æstetik: Okker er nemlig en naturlig beskyttelse mod råd og svamp.
Veneziansk tradition
”Vi har et stort sejl på Havhingsten. Derfor er det vigtigt, at vi vælger en metode, som hverken gør sejlet stivere eller tungere. I Norden har vi jo i århundreder barket vores sejl, men det kræver, at man nedsænker hele sejlet i væsken. En anden kendt metode fra Norden er at blande okker med bl.a. fedt, men det vil gøre Havhingstens sejl alt for tungt og er nok bedre egnet til uldsejl,” forklarer Vibeke Bischoff.
Derfor rejste hun til Venedig, hvor der er en lang tradition for at farve sejl med okker. I Venedig har det længe været skik og brug, at hver familie har malet sit eget mønster i sejlet for at kunne kende båden på lang afstand.
”Metoden de bruger, er at blande okker i havvand og derefter smøre opløsningen på sejlet med en svamp. Saltet i havvandet fikserer farven, og når sejlet er tørt, lægges det i havet og bliver skyllet, så den overskydende farve vaskes ud. Det er simpelthen så enkelt, at det ville være så godt, hvis vi kunne bruge den metode”.
Overbevisende test
Med sig til Venedig havde Vibeke Bischoff et par stofprøver mage til Havhingstens sejl.
”Jeg fik hjælp af Gilberto Penzo, som arbejder med skibsrekonstruktion og skriver bøger om historiske skibe. De sejl, jeg så dernede, var alle farvet med rød og gul okker, og de smittede overhovedet ikke af. Sejlene var af bomuld, hvor Havhingstens sejl er af hør. Derfor ved vi endnu ikke med sikkerhed, om det gør en forskel. Men vi lavede en test på vores sejldug. Resultatet var utroligt overbevisende,” fortæller Vibeke Bischoff og fortsætter:
”Farverne løber slet ikke ud i hinanden, fordi det er ren pigment i vand. Pigmentet bliver, hvor det er lagt. Det er kun vandet, der trækker ud i stoffet. Det vil med andre ord være nemt at styre striberne og det ser fantastisk flot ud”.
Salt nok?
Sejldugen kom med tilbage til Danmark, hvor den nu skal hænge ude hele vinteren i regn og rusk. Og flere prøver er undervejs.
”Jeg vil lave fire prøver. En med havvand fra Vesterhavet, fra Kattegat, fra Roskilde Fjord og endeligt en prøve med en høj koncentration af havsalt svarende til saltindholdet i Middelhavet. Jeg ved nemlig ikke, om det danske havvand er salt nok. Jeg ved heller ikke, hvordan vi skal få sejlet ned i havet og skyllet, og hvor vi kan gøre det, men det finder vi ud af,” siger Vibeke Bischoff og slutter af med et smil:
”Jeg er overbevist om, at metoden fra Venedig er den rigtige måde at farve Havhingstens sejl på. Men det bedste vil måske være, at det er besætningen i midtskibet, som stiller op til farvningen. Hvis arbejdet bliver gjort godt, vil det jo være dem, farverne i så fald ikke smitter af på!”