Starten går med høj sol og let vind

Helge Ask sommertogt 2024 mad på båden
Udgivet: 20/07-2024

Lørdag den 20. juli, første dag på Helge Asks sommertogt.

Så er vi på vej. Høj sol og meget lidt vind, men heldigvis fra syd og sydøst.

Vi sætter alle sejl! Og da vi kun har et sejl er det ikke nok. Derfor binder vi sejl presenningen under sejlet. Vi sejler med bonnette.

I de smalle render roede vi og fortsatte roningen op gennem Kronprins Frederiks bro, som vi passerede kl. 19.

Vi lavede aftensmad tæt ved Jægerspris.

- Troels E. Nielsen