Kystvejlederuddannelsen udbydes i samarbejde med Vikingeskibsmuseet, og giver blandt andet kompetence til at undervise i sejlads- og kystfriluftsliv på højskoler, efterskoler, socialpædagogiske institutioner, andre uddannelsesinstitutioner og i foreninger.
Sejlads og friluftsliv
Der er en gryende interesse for at anvende de traditionelle sejlbåde til friluftsliv, levende kulturformidling, samt social og personlig udvikling. Vikingeskibe og mange typer traditionelle danske fartøjer pryder fjordene, havet og vores kystlandskab.
Fartøjerne er sjove og interessante at sejle i og de rummer masser af interessante fortællinger. Gennem sejlads, roning, fiskeri og turfriluftsliv formidles kulturhistorien, og der skabes forbindelse mellem fortid og nutid. De mange sejlads- og fællesoplevelser er med til at styrke deltagernes identitet og selvforståelse.
Formidlingskompetencer
På Kystvejlederuddannelsen lærer du at bruge sejlads- og kystfriluftsliv som afsæt for gode friluftsliv-, kultur- og naturoplevelser i traditionelle træbåde. Desuden lærer du at bruge sejlads- og kystfriluftsliv som pædagogisk værktøj til at danne og uddanne mennesker.
Uddannelsen giver færdigheds- og formidlingskompetence til sejlads med traditionelle brugsbåde i både råsejls- og sprydstags-riggede fartøjer. Desuden erhverver du praktisk duelighedsbevis, brandkursus, førstehjælpskursus og STCW-kursus.
På den praktiske og teoretiske uddannelse får du:
- Den klinkbyggede åbne båd (3 dage)
- Bådførerkursus (4 dage)
- Instruktør 1 og 2 (4+4 dage)
- Vejleder 1 (5 dage): praktikforløb på Vikingeskibsmuseet eller anden godkendt institution
- Vejleder 2 og 3 (4+3 dage)
Deltidsuddannelsen starter 4. april 2025 og slutter 21. september 2025. I alt er der 22 uddannelsesdage og 5 praktikdage. Som udgangspunkt er der plads til 16 elever.
» Hvis du vil vide mere om uddannelsen, så læs videre her...
Deltag i online informationsmøde tirsdag den 10. december 2024, kl. 19.00 - 20.30.
Hvis du drømmer om at arbejde med sejlads, friluftsliv og kystkultur, så deltag på det online informationsmøde, hvor du kan få meget mere at vide om Kystvejlederuddannelsen og stille relevante spørgsmål.
Sådan deltager du i mødet
Informationsmødet afholdes i Teams. Du deltager i mødet ved at klikke på følgende link få minutter før mødestart kl. 19.00: Klik her for at deltage i mødet
Kontaktperson og undervisningsleder: Jakob Haahr, Vikingeskibsmuseet, jha(at)vikingeskibsmuseet.dk, Tlf.: 20 13 25 78