Tag din klasse med til søs

2017-08-07

I samarbejde med Skoletjenesten tilbyder Vikingeskibsmuseet gratis historisk værksted og sejlads til 5.-10. klasser fra København.

Tag din klasse med en tur til Vikingeskibsmuseet, hvor historisk værksted kombineres med sejlads. 
Når en skoleklasse deltager i et historisk værksted får de indblik i bygning og rigning af vikingeskibe. Klassen deles i to hold – hvor det ene hold skal være bådebyggere og det andet skal være reblæggere. For at give eleverne et billede af hvad det hele egentlig drejer sig om, begynder undervisningen ombord i to af museets to rekonstruktioner af vikingeskibe.

Bådebyggerne skal, ligesom vikingerne gjorde det, arbejde i friskfældet egetræ og ved hjælp af økse fremstille en ”snelle”- en lille støttepind, der understøtter vikingeskibets tofter.

Reblæggerne får vikingetidens tovværk mellem hænderne. Efter præsentationen af forskellige tovmaterialer skal eleverne selv lære at fremstille et stykke håndlagt tov af lindebast.

Vi kan tilbyde pladser til 12 klasser i skoleåret 2017/2018.  Forløbet bliver booket efter først-til-mølle-princippet. 

Fakta:

Målgruppe: 5-10.klasser i København Kommune
Fag: Historie, Natur/teknik, Dansk, Håndværk & design og Idræt

Bestilling af undervisningsforløb
Mail: <link mail internal link in current>booking(at)vikingeskibsmuseet.dk
Telefon: +45 46 300 253
hverdage mellem 10.00 - 15.00

Pædagogisk/didaktisk vejledning
Kathrine Noes Sørensen 
Mail: <link mail internal link in current>kns(at)vikingeskibsmuseet.dk


Oprettet af Sabine Stubbe Østergaard