Kombinationen af traditionel bådebygning og digital open-source fildeling på web og sociale medier kan virke fortænkt og underlig ved første præsentation af Vikingeskibsmuseets projekt 'Gislingebåd Open-Source'.
Bådbygning er et meget praktisk håndværk, med specialiserede teknikker, som er blevet forfinet igennem århundreder, mens 'Open-source', 'SoMe' og web eksisterer på en langt mere virtuel måde: De er moderne fænomener, som i dag og i morgen forandrer måden, vi kommunikerer med og til hinanden.
Det var lige præcis det kommunikative potentiale, Vikingeskibsmuseet gerne vil udforske – er det muligt at kombinere de to meget forskellige verdener, og bringe bygning af træbåde ud til et bredere publikum?
Open source bådebygning
Et år efter 'Gislingebåden Open-Source' projektet tog sin begyndelse, ser det ud til, at det kan godt lade sig gøre.
Projektet startede i foråret 2015 med byggeriet af Gislingebåden – en 7,7 meter lang brugsbåd fra ca. 1130 – der blev rekonstrueret på museets bådeværft, og hele processen blev delt online i 'real time', via en dedikeret hjemmeside og de sociale medier.
Vigtigste af alt, blev også arbejdstegningerne til Gislingebåden gjort tilgængelige for gratis download, så alle kunne bygge deres egen version af båden.
Virtuel bådebygning bliver til virkelighed
Blot to måneder efter at projektet begyndte, havde mere end 140 mennesker fra alle verdens hjørner, downloadet tegningerne. Nogen bare af interesse, nogen fordi de gerne ville bygge en model og nogen, som Edvards Puciriuss fra Estland, med ambitionen om at bygge en båd i fuld skala:
”Vi har i mange år gået med tanken om at bygge en båd. Ideelt set skulle det være noget fra slutning af vikingetiden, og en bådtype som kunne havde været brugt i Østersøen”, fortæller Edvards.
Men det var svært at finde et arkæologisk båd-fund, som passede helt til deres ønsker, så i rigtig open-source stil har de undersøgt forskellige skib- og bådfund, og valgt de elementer, der passer med deres idéer.
Forarbejdet til det estiske projektet begyndte allerede i 2014, så dimensionerne på deres båd var afgjort af de materialer, de havde anskaffet. Med en længde på 9.15 m og en brede på knap 2 meter, er den derfor større end Gislingebåden, men flere af bådens komponenter, er hentet direkte fra Gislingebådens form:
”Oprindeligt, havde vi besluttet os for at basere vores stævn på et af Skuldelevskibene, men takket være arbejdstegningerne, endte det med at vores stævn primært er baseret på Gislingebåden. Stævnene er en anelse større, men deres proportioner er i bund og grund de samme”, fortæller Edvards.
Digitale formidling
Mens arbejdstegningerne fra Gislingebåden har hjulpet med specifikke detaljer, som gruppen manglede for at færdiggøre deres design, har den digitale formidling af bådebygningsprocessen været en uvurderlig ressource for gruppen, som Edvards forklarer:
”Selv om vores båd ikke er en direkte rekonstruktion af Gislingebåden, har informationerne i arbejdstegningerne været enorm vigtige. Men alt det materiale som blev udgivet af museet, samt de mange film og billeder, som blev delt online, har været endnu vigtigere for os”.
De mange filmklip, fotos og blogtekster, som løbende bliver delt under projektet, er en integreret del af den open-source filosofi, museet havde anvendertil projektet. Museumsinspektør Tríona Sørensen, som var ansvarlig for open source delen af projektet, forklarer tanken bag idéen,
”Arbejdet på bådeværftet har altid været enormt populær hos vores gæster her på museet. Vi vil gerne se, om det var muligt at generere den samme begejstring blandt et bredere online publikum, og ikke mindst, om det var muligt at få andre involveret i traditionel bådebygning”.
Den mere seriøse side af sociale medier
Projektets succes er er blevet indfriet til fulde - ja, faktisk langt over projektgruppens forventninger:
”Via forskellige digitale platforme, er det lykkedes os at formidle alle de processer, som er en del af at bygge en træbåd fra den tidlige middelalder. Fra kløvning af egestrammer og fremstilling af planker, over udvinding af jern til skibets nagler og til vævning af sejldugen af hør. Det har gjort det muligt for os at komme i kontakt – og have en dialog – med andre bådebyggere og håndværksentusiaster over hele verden. De kan bogstavelig talt følge med i arbejdet på værftet, mens det sker”, forklarer Tríona.
Projektholdet har også lært, at jo mere nørdet information de lægger op og deler, jo mere populært viser det sig at være.
”Vi var lidt overraskede over den interesse, der var for komplekse og tekniske detaljer om bådebygningsprocessen. Jo mere detaljeret viden vi deler, jo mere vil folk gerne vide. Vi er kun lige begyndt at udforske det potentiale, den digitale formidling giver, i forhold til at få folk interesseret og engageret i bådebygning og andre maritime håndværk, og det virker som om vi er på det rette spor”, konkluderer Tríona.
Edvards og hans gruppe er ikke de eneste der har taget fat i værktøjet i Gislingeprojektets kølvand. Der er bygget flere modeller af Gislingebåden i USA og Canada, og eftersom tegninger til Gislingebåden stadig er tilgængelige på nettet, vokser det virtuelle Gislingebåd-fælleskab stille og roligt. Open source delen af projektet er stadig i gang, og bådebyggerne på Vikingeskibsmuseet er i fuld sving med deres tredje rekonstruktion af Gislingebåden. Vi forsætter med at dokumentere og dele deres arbejde online, og interessen for deres indsats stiger uge for uge. Gislingebåden – en lidt overset båd fra den tidlige middelalder – har fået et nyt liv i den digitale tidsalder.
