Bliv en del af et sejlende fællesskab under historiens vingesus

"Havhingsten fra Glendalough" er museets største skib med plads til en besætning på 80 og et bådelaug på op mod 200 mennesker.
2023-04-29

Drømmer du om at sejle som vikingerne? Så kom og mød medlemmerne af museets bådelaug og bliv en del af et flydende fællesskab.

Har du overvejet at gå til vikingeskib i din fritid? Så har du chancen nu!

Kom og mød de frivillige bådelaug, der vedligeholder og sejler Vikingeskibsmuseets rekonstruktioner af vikingeskibe og andre af museets traditionelle, nordiske både.

Vi mødes kl. 11.00 ved indgangen til Vikingeskibsmuseet og Museumsøen fra den store parkeringsplads. Herfra går turen rundt til de forskellige bådelaug, der på dagen er ved at klargøre skibene til sejlads.

Afslutningsvist hjælper vi jer med at melde jer ind i det laug, der passer til jer.

Der er sejlads allerede dagen efter, for dem der har lyst til at stævne ud på historiens præmisser.

» Læs mere om de forskellige bådelaug her...