Efter vinterens kraftige storme, sker det relativt ofte, at opmærksomme mennesker gør interessante fund langs kysterne.
Genstandende bliver oftest fundet af personer, som er ude at gå en tur eller svømmer langs stranden.
Fortidsminder på stranden
Under en storm, hvirvles sandet på havbunden rundt så vraggenstande kan løsrive sig og blive skyllet i land med de kraftige bølger.
Danmarks kystlinje er meget lang, og der er stor mulighed for, at arkæologiske genstande skyller i land efter en storm.
Det er ofte folk, der går tur på stranden, som gør disse fund og derefter kontakter et museum.
De fundne genstande hjælper arkæologerne til bedre at kunne forstå, hvordan man levede i fortiden, og det er derfor vigtigt, at få dokumenteret og bevaret dem til eftertiden.
En tur på museum
Mange af de fundne genstande indeholder historiske informationer, og det er vigtigt at de bliver undersøgt, så vi kan lære mere om fortiden.
Genstandene skal derfor en tur på museum, hvor de bliver undersøgt af marinarkæologer, og det vurderes, hvor værdifulde genstandene er for forskning, og hvordan de eventuelt skal bevares.
Bevares på fundsted
Nogle af de fund, der bliver gjort under vand vil aldrig blive udstillet på et museum. De bevares nemlig bedst på deres fundsted, da der er fare for, at genstanden går i stykker eller udtørrer, hvis den bliver flyttet.
Derfor tager marinarkæologerne i de flest tilfælde ud og ser på genstanden, og vurderer hvad der skal ske med den, før den bjærges.
Hjælp fra borgere
Det er meget sjældent, at museets arkæologer tager ud og leder aktivt efter fund. Det er et stort arbejde, og Danmarks farvande er et stort område at afdække.
Det er derfor en hjælp, at folk som går ture ved stranden stopper op, hvis de får øje på noget spændende, som er skyllet op på stranden og kontakter museet.
På museet er genstanden i trygge hænder hos personale, som er specialister i fortidsminder.
Historier fra strandkanten
Der er gjort flere spændende fund i strandkanten og langs kyststrækninger de seneste par år, og du kan læse om nogle af dem her.
Måske bliver du inspireret til en opdagelsestur til stranden efter den næste store storm?
Måske kan du hjælpe med at løse et mysterium?
Vi har fundet to spændende historier om spændende genstande, der er fundet af lokale og anmeldt til museet frem af gemmerne. Det ene fund er måske en lille del af noget større, der stadig ligger under sandet og den ande genstad er stadig lidt af et mysterie for arkæologerne. Måske sidder netop du med viden, der kan hjælpe os videre?
Et kølsvin fra Sejerø
Kølsvinet fra Sejerø
I maj 2015 fandt lokale beboere et velbevaret kølsvin ud for Revesvej på Sejerøs nordkyst.
Det blev holdt vådt, pakket grundigt ind og sendt med færgen til Havnsø på Sjælland, hvor Vikingeskibsmuseets medarbejdere kunne afhente det. I mellemtiden havde finderne fastsat findestedet, så museet kunne undersøge, om der eventuelt kendtes lignende fund fra området.
Vel ankommet til museet blev kølsvinet pakket ud. Efterfølgende blev kølsvinet dokumenteret ved hjælp af 3D-fotogrammetri. Det er en metode, der er baseret på, at man tager en masse overlappende fotos af gentanden, hvorefter et computerprogram ved sammenligning af billederne kan genskabe hver enkelt pixels rumlige placering med stor nøjagtighed.
Tryk her og se 3d-model af kølsvinet fra Sejerø på Vikingeskibsmuseets Sketchfab profil
Det er ikke lykkedes at datere kølsvinet ad naturvidenskabelig vej, da det – mod forventning – ikke indeholdt tilstrækkeligt mange årringe til en dendrokronologisk (årrings-)datering. Man kan ved sammenligning med andre lignende fund sige, at det formentlig stammer fra høj-/senmiddelalder eller renæssance.
Skal det så på museum? Det endnu uklart, om kølsvinet stammer fra et uopdaget vrag, der ligger i havet nord for Sejerø. Derfor opbevares kølsvinet fortsat.
I princippet kunne kølsvinet godt kasseres eller genbegraves.
Den digitale 3D model erstatter reelt det fysiske kølsvin, hvis det en dag skulle lykkes at finde det vrag, som kølsvinet stammer fra.
Det er med andre ord et rigtigt godt eksempel på styrken ved digital modellering og ”det virtuelle museum”.
Tryk her for at se en unboxing-film, hvor Museumsinspektør Mikkel H. Thomsen udpakker og fortæller om fundet af kølsvinet fra Sejerø
Mysteriet om pumpen fra Køge
En mystisk pume fra Køge Åhavn
Hvordan kan et pænt stort fragment af en før-industriel håndpumpe ligge i Køge Åhavn uden at blive opdaget?
Det spørgsmål måtte museet stille sig, da en forbipasserende lokal beboer i januar 2019 anmeldte dette fund, blotlagt under ekstremt lavvande.
Det lokale museum Sydøstdanmark blev først kontaktet, hvorefter sagen overgik til Vikingeskibsmuseet, som har det marinarkæologiske ansvar for farvandene omkring Sjælland, Øerne og Bornholm.
Pumpedelen udgør den øverste ende af et pumperør, lavet af en udboret træstamme, med en påmonteret jernring, som bærer lejet til pumpehåndtaget.
Indtil jernstøberier blev udbredte i 1800-tallet, var træpumperne stort set enerådende. De anvendtes både på landet, i byerne og ikke mindst til søs, hvor pumpen ombord udgjorde skibenes ’livsforsikring’.
3D-model af pumpen:
Klik her og se 3d-model af skibspumpen fra Køge på Vikingeskibsmuseets Sketchfab profil
På denne pumpe sidder der rurer (skaller) hvilket viser, at delen på et tidspunkt har befundet sig i vand, som er væsentligt mere salt end åen, den blev fundet i.
Vi arbejder derfor ud fra den teori, at det må være en skibspumpe.
Den er nok oprindeligt blevet fisket op i et garn, og blevet hjembragt til Åhavnen.
Kan du hjælpe med at løse mysteriet?
Den oprindelige finder, har helt efter bogen opbevaret pumpen vådt, nok med den hensigt at anmelde fundet på et tidspunkt.
Det er dog aldrig sket, og det er desværre uvist, hvor pumpen egentlig kommer fra. Nu er den så i mellemtiden blevet fundet på ny.
Hvis du ligger inde med information om fundhistorien, hører museet gerne fra dig!
Moderne tekniske løsninger
Når en genstand kommer til undersøgelse på museet, bliver den dokumenteret med avanceret dokumentationsteknologi.
Den teknologiske udvikling på det marinarkæologiske område betyder, at man i dag kan lave digitale målfaste superdetaljerede 3D-modeller.
Ud fra den digitale model, bliver det så vurderet om genstanden skal gemmes fysisk, eller konserveres og bevares for eftertiden.
Det er en dyr og omstændig proces at konservere en gentand, som i forbindelse med marinarkæologi kan være kæmpe store stykker skrøbeligt tømmer fra et vrag, så derfor kan den digitale metode være et rigtig godt alternativ.
Visualisering af genstande
3D-modellen kan efterfølgende bruges i forskningen, og den kan på kort tid formidles til et bredt publikum via digitale platforme.
Vikingeskibsmuseet uploader for eksempel modeller af genstande på Sketchfab, hvor man kan inspicere modellerne på skærmen.
Fakta: Hvad skal jeg gøre hvis jeg finder en historisk genstand?
Hvis der dukker en genstand op på stranden, som tydeligvis er en vragdel eller der gror skaller eller tang på en genstand, som ser menneskeskabt ud, så er der ingen tvivl om, at den kan være interessant.
Derfor skal Vikingeskibsmuseet kontaktes, da museet har ansvaret for alle historiske genstande i de danske farvande øst for Storebælt.
Er man i tvivl, kan man altid kontakte det lokale museum, som så kan vurdere, hvem der skal tage sig af genstanden, og udforske historien bag genstanden.
