Derfor besluttede skipper, at blive i Sprangereid og lade Havhingsten deltage i dagens genindvielse af den gamle kanal, som gør det muligt for mindre fartøjer at sejle indenom Lindesnes.
Kanalen stammer tilbage fra cirka år 700. Dengang var kanalen kun 200 meter lang for vandstanden var dengang cirka 7 meter højere end i dag. Her til morgen fortalte Louise i midtskibet mig, at en af de lokale havde fortalt hende, at en genåbning af kanalen uden held har været på dagsordenen i det norske Storting hele syv gange, men først i dag – 5. juli 2007 – er de ihærdige forsøg lykkedes.
Et af de mange forsøg på at genåbne kanalen foregik under Napoleonskrigene, hvor danske sømænd blev udkommanderet til at grave… ifølge de lokale var en af sidegevinsterne, at det hårde fysiske arbejde holdt sømændene fra at forgribe sig på de lokale ’jenter’, som sømændene ellers havde et godt øje til.
Havhingsten mødte ’Dannebrog’
Det er den norske Dronning Sonja, som i dag genåbner Sprangereid-kanalen. Det sker undervejs på et togt fra Stavanger til Oslo i anledningen af dronningens 70 års fødselsdag.
Det danske kongeskib, ’Dannebrog’, har slået følge med det norske og begge kongeskibe ankom i morges ved ni-tiden til bugten ud for Sprangereid.
På Havhingsten ville vil selvfølgelig hilse på, og lå klar ude i bugten. Først sejlede det norske kongeskib tæt forbi. Og bagefter fulgte ’Dannebrog’. Prins Henrik stod på broen og vinkede og på agterdækket havde Dronning Margrethe taget opstilling.
”Hvor ser I flotte ud,” råbte dronningen, da ’Dannebrog' gled tæt forbi Havhingsten og vinkede begejstret med begge arme.
”I lige måde,” blev der råbt fra Havhingsten. Og skipper tilbød regenten og prinsgemalen et lift tilbage til ’Dannebrog’, hvis der skulle have interesse.
”Og god tur videre…” råbte Dronning Margrethe, mens hun fortsat vinkede til besætningen på Havhingsten.
Hilser på halv fire
Mens Dannebrog kastede anker, sænkede besætningen på Havhingsten sejlet og roede for alle årer ind til mundingen af kanalen, hvor fire chalupper med kongelige kort efter sejlede forbi efterfulgt af en hel flotille lokale både udsmykket med blomster og besætninger klædt i folkedragter.
De kongelige kunne tydeligvis godt lide synet af Havhingsten, for alle kiggede de nysgerrigt på skibet og først i sidste øjeblik fik Dronning Sonja vendt sig og hilst på lokale Spragereid-borgere, som stod inde på molen for at hilse på.
Og de norske besætningsmedlemmer på Havhingsten fik råbt et tillykke til deres dronning, som fyldte 70 år i går.
Mens de kongelige besøger fyret på Lindesnes, hvor de skal spise frokost, spiser besætningen på Havhingsten frokost på kajen i Båly havn. Susanne, Solveig og Vibeke har flottet sig og købt friskfangede norske rejer, brød og cola.
Vi har fået at vide, at Dronning Margrethe og Prins Henrik kommer forbi klokken halv fire i eftermiddag og hilser på skipper nede ved skibet. Måske bliver der også mulighed for, at besætningen kan hilse på. I hvert fald har vi fået besked på at stille på havnen klokken tre.
Så må vi se, om Havhingsten skal give den i rollen som royal chalup for en dag og give et lift til Margrethe og Henrik tilbage til ’dannebrog’.
Fakta
Åbningen af Spangereid-kanalen
Kanalen genåbnes den 5. juli 2007. Gennemsejling er gratis.
Længde: 930 meter
Bredde: 12-20 meter
Dybde: 2 meter
Max gennemsejlingshøjde: 4,5 meter
Beregnet pris: 35 mio. norske kroner
En genvej fra gamle dage
Efter mere end 1.000 år er det igen muligt at færdes ad søvejen uden at gå rundt om Lindesnes.
Men planerne om at grave en kanal ved Høllen er af ældre dato. Allerede i 1600 skrev Peder Claussøn Friis om kanalen i bogen ’Norriges oc Omliggende Øers Sandfærdige Bescriffuelse’.
Han skriver, at i fordums tid blev der forsøgt gravet en kanal ved dette sted, men arbejdet blev opgivet, da man stødte på grundfjeldet.
Siden har planerne været oppe flere gange – senest i 1880’erne. I 1810, under krigen med England, sad en kaptajnløjtnant i Spangereid og skrev til kongen i København om bad ham genoptage planen med en gravet kanal. Ifølge kaptajnløjtnanten ville det gøre skibsfarten mere tryg mod engelske kaprere.
Sporene efter tidligere tiders forsøg på at grave en kanal er tydeligt ved byen Spangereid.
I 2001 fandt konservator Frans-Arne Stylegar nye spor efter kanalen. Fundene kunne dateres tilbage til 700-tallet. Altså lige inden vikingetiden. Kanalen gik fra Lehnesfjorden og til Niervefjorden. Kanalen var en to meter dyb og 12 meter bred rende.
Fundet af kanalen er helt unik i norsk sammenhæng og er et af de største kendte byggeprojekter fra norsk jernalder overhovedet. I Danmark findes der på Samsø en lignende kanal, som også kan dateres tilbage til jernalderen.
