De seneste to arbejdsweekender har Havhingstens egen sygeplejerske, Susanne Malmstrøm, undervist alle gaster om bord på Havhingsten i førstehjælp.
”Risikoen for en ulykke om bord på Havhingsten er stor. Pladsen er trang, der er mange mennesker og grejet, vi arbejder med, er tungt,” fortæller Susanne Malmstrøm.
Hun håber, på en sikker sejlads uden større uheld, men erfaringerne fra i fjor – hvor Havhingsten i fire uger var på testsejlads til Norge – viser, at det i praksis er umuligt at undgå skader. Gasterne om bord på Havhingsten får uundgåeligt nogle knubs, når skibet er på togt.
Frygter for en blodprop
Skibet er udstyret med moderne medicinkasser mage til dem om bord på skibe i handelsflåden. Udstyret gør Havhingsten i stand til at klare mange ulykkestilfælde på egen hånd.
”Jeg er ikke så nervøs for brækkede arme eller ben. Det skal vi nok få løst. Vi har nogle meget veludrustede medicinkasser: Derudover har skibet mulighed for i døgndrift at komme i radiokontakt med en professionel dansk helikopterlæge, som står til rådighed under hele togtet. Og endelig har Havhingsten mulighed for at kontakte det internationale Radio Medical, hvor læger over radioen giver råd om behandling af alle former for sygdomme,” fortæller Susanne Malmstrøm.
Til gengæld er hun mere bekymret for alvorlige tilfælde, som for eksempel hvis en gast ude på åbent hav får en blodprop.
”Det kan godt give mig søvnløse nætter. Den situation vil jeg meget nødig stå i. Vi ved godt, hvad vi skal gøre, problemet er først og fremmest, at hjælpen udefra er langt væk. Sejler vi ude midt i Nordsøen, ved vi, det vil vare cirka to timer, inden helikopteren er fremme. Og er det hårdt vejr, kan evakueringen af en patient være meget besværlig for ikke at sige umulig”.
Masten er i vejen
For helikopterbesætningen er en af de største udfordringer ved en evakuering på Havhingsten den 13 meter høje mast og riggen – altså tovværket om bord på skibet.
Derfor har nedlægning af mast også været en af de mange sikkerhedsøvelser i fjor. Nu er rutinerne på plads, så Havhingstens besætning på cirka otte minutter kan lægge masten ned.
Udover de knubs arbejdet på Havhingsten giver, vil en anden udfordring for gasternes helbred på sommerens togt være underafkøling. Vejrliget i et åbent skib som Havhingsten er barskt – selv om sommeren. I fjor var skihandsker og vinterhuer med i mange gasters vadsække. Og grejet blev brugt på de kolde nattevagter, selv om årtiers hedebølge havde indtaget det sydlige Skandinavien. Faren ved underafkøling er, at den kan føre til mental forvirring, som kan betyde, at der bliver begået alvorlige menneskelige fejl under sejlads.
Passer på hinanden
”En ting er den fysiske førstehjælp, men på kurserne har jeg også betonet vigtigheden af den psykiske førstehjælp. Det er vigtigt, at vi alle holder øje med hinanden og tager os godt af hinanden – og at dem, der har det skidt, får hvile og søvn”.
Om bord på Havhingsten er der et såkaldt ’buddy-system,’ hvor gaster to og to skal holde øje med hinanden og hele tiden sikre sig den andens velbefindende. Systemet er indført, fordi der i en besætning på 65 er risiko for at overse nogen, hvis alle skal holde øje med alle. Buddy-systemet bliver også aktiveret, hvis skibet skal evakueres i tilfælde af forlis. I den situation skal hver gast sikre sig, at hans eller hendes buddy er med, når skibet forlades.
