De mennesker der – før kristendommens indførelse – både byggede vikingeskibe ved Roskilde Fjord og kongelige haller i Gl. Lejre, opfattede verden ganske anderledes end vi gør i dag. For dem var væsner som vætter, forfædrenes ånder samt guder ganske nærværende og vigtige at stå på god fod med. Både for kongen og for hans folk.
Kongen selv var jo af skjoldungeslægt og ifølge myterne langt tilbage i familie med selveste guden Odin. Disse trosforestillinger kan vi også spore bag kongehallernes arkitektur og indretning. Så har du lyst til en tidsrejse ind i anderledes forestillingsverdener, så kom og lyt med torsdag den 14. november kl. 19.30 på Vikingeskibsmuseet.
Venneforeningen har inviteret Sagnlandet Lejres direktør og arkæolog Lars Holten, til at fortælle om sit arbejde med at analysere alskens kilder for at forstå de mennesker, der byggede Gl. Lejres mægtige kongehaller fra 500-tallet og et halvt årtusind frem. For i Lejres sagnomspundne landskab er myter, fremspirende kongeriger og kongelig halarkitektur vævet sammen på kryds og tværs.
Medlemskab:
Som medlem af Vikingeskibsmuseets Venner får du:
- Fri adgang til Vikingeskibsmuseet inkl. en ledsager så længe medlemskortet er gyldigt.
- Fri adgang til foredrag og andre aktiviteter arrangeret af foreningen.
- Mulighed for at købe Vikingeskibsmuseets egne publikationer og varer fra museumsbutikken med en fordelagtig rabat.
» Læs mere om venneforeningen og tilmeld dig her
Oplysninger om foredraget
Tid: Den 14. november 2024, kl. 19:30. Dørene åbnes kl. 19:00
Lokation: Vikingeskibshallen
Pris: Gratis for medlemmer med ledsager, 50 kr. for ikke medlemmer. Billetter købes i døren