Kom til foredrag og bliv klogere på vikingernes togter i Vesten og Normandiet, når Ph.d. Mads Ravn, forsknings- og samlingschef ved Vejlemuseerne, fortæller om hvilken betydning vikingetidens togterne havde.
Foredraget falder i to dele, hvor Mads Ravn indledningsvis beretter om nogle af vikingernes togter i vesten herunder Normandiet, og hvilken betydning blandt andre Olav Haraldsson og hertug Rollo havde for togterne. Foredraget vil derefter komme ind på, hvad disse togter fik af historisk betydning og søge svar på spørgsmålet om, hvorfor togterne opstod netop da og, hvad der var de udløsende faktorer.
Pris og praktisk information:
Torsdag den 27. februar 2020 kl. 19.30
Foredraget finder sted i Vikingeskibshallen på Vikingeskibsmuseet, og er gratis for medlemmer af Vikingeskibsmuseet Venner' med ledsager.
Billetter koster 50,00 DKK for ikke-medlemmer.
Billetter sælges ved indgangen, dørene åbnes kl. 19.00.
Det er foreningen 'Vikingeskibsmuseets Venner', der arrangerer aftenforedragenen på Vikingeskibsmuseet.
Bliv ven med Vikingeskibsmuseet!
Venneforeningen blev etableret i 1990 og tæller omkring 600 medlemmer. Foreningen er rundet af et ønske om at bakke Vikingeskibsmuseet op i den formidling og forskning af nordisk skibs- og bådebygningkultur og marinearkæologi museet er sat i verden for at udøve.
Som medlem af foreningen støtter du museets arbejde gennem en årlig økonomisk donation. Hvert år donerer foreningen omkring en tredjedel af medlemsbetalingen til specifikke projekter på museet. Foreningen afholder også årligt fem til seks foredrag, og støtter ydermere museet gennem medlemmers frivillige arbejde.
Som medlem af Venneforeningen får du:
• Fri adgang til Vikingeskibsmuseet hele året inkl. en ledsager
• Fri adgang til foreningens fem til seks årlige foredrag inkl. en ledsager
• Medlemsrabat på 15% ved de fleste af museumsbutikkens varer samt 30% på museets egne bogudgivelser over 100 kr.
» Læs mere om venneforeningen...
» Download venneforeningens foredragsprogram for foråret 2020...