Efter de hårde dage ombord på et træskib, har besætningsmedlemmernes kroppe nydt godt af at være tilbage i normale senge og have fast tag over hovedet.
Det har givet plads til eftertanke hos Annemette Brix og Preben Saurberg, medlemmer af Skjoldungelauget, som har lavet nedenstående skriv om at være med på et sommertogt i et vikingeskib.
Livet ombord på et vikingeskib
Man har forladt sin komfortzone og alt, hvad der plejer at være normalt, er nu nyt og til tider også udfordrende.
Man har pakket sit liv ned i et par drybags med alt for lidt plads til det omskiftelige danske sommervejr. Hvor mange T-shirts, underbukser, shorts er der egentligt brug for?
Den tofte man sidder på er hård og slider på bukser og bagdelen. Hænderne smurt ind i en blanding af tjære, talg og okker. Vabler som tager form pga. den uvante længere tids roning. Musklerne som nu og da spændes til bristepunktet, når der skal hales ud, trækkes ind, skødes eller brases. Øjnene bliver udfordret når udkiggen på 3., 4. eller 5. time forsøger at finde bøjer og sømærker.
Besætningens agtpågivenhed skærpes, når man ankommer til en havn, hvor det kun er udkigs-personen og skipper, der kan se, hvad der foregår, mens resten af besætningen lægger deres tillid i deres hænder.
Når skibet er godt fortøjet begynder så endnu et udfordrende møde med virkeligheden. Teltplads eller anden overnatningsmulighed. Personligt grej på kaj. Madlavningsgrej samt madvarer. Arbejdsopgaverne uddelegeres - nogen laver mad, andre slår telt op.
At finde hinanden i prøvelserne
Når man ud på aftenen, ofte tidligt, synker udmattet omkuld i sin sovepose på et liggeunderlag, som skriger og hyler, hver gang man vender sig, tænker man måske: hvorfor udsætter man sig selv for dette?
Hele rumlen gentager sig dag efter dag med forandringer af tid, sted, vejr og vind.
Et godt vådt telt, noget stadig halv eller helvådt tøj, som man atter kravler i, mens man tænker over glæden og tilfredsheden ved at gå over egne grænser for, hvad man normalt vil udsætte sig for.
Det der limer det hele sammen er kammeratskabet. Den nærhed der findes, i samarbejdet. I det faktum at man har tid. Tid til at fordybe sig i den opgave man har. Tid til at have de gode samtaler, skraldgrine sammen. Tid til at lære, blive en bedre sejler, skabe et fællesskab, hvor man gennem alt det førnævnte lærer hinanden at kende på en måde, så vi ved hvad hver enkelt kan præstere i situationer, hvor det skal gå stærkt, eller når der opstår konflikter.
Det er ting, som vi kun kan strejfe på vores små træningssejladser på fjorden. Rent menneskeligt er det en velkommen nulstilling fra en hverdag med alt for mange distraktioner, og en god anledning til at få fokus på hvad der virkeligt tæller i ens tilværelse.
En refleksion af Preben Saurberg og Annemette Brix, medlemmer af 6’er-lauget.
Oplev fællesskabet i et bådelaug
Som man kan læse, er det en ganske unik oplevelse at tage på togt med et vikingeskib. De ugentlige træningspas og dagene på de udfordrende og sjove togter, gør at der dannes helt særlige relationer mellem medlemmerne i bådelaugene. Skibene sejler på fjorden indtil den 26. oktober, hvor de bliver taget op af vandet for at ligge på land henover vinteren.
Hvis du kunne tænke dig at være med, kan du læse meget mere om hvert laug og tilmelde dig inde på laugnet.dk.
