Havhingsten og Vikingeskibsmuseet i Roskilde havde et research-team i Sydengland i sidste uge, så i disse dage er der en del sydengelske havnefogeder, turistchefer og borgmestre, som går rundt og klør sig lidt i nakken, mens de forsøger at tænke meget kreativt.
Formentlig repeterer de også historien om verdens største vikingeskibsrekonstruktion ”Havhingsten fra Glendalough” som sidste år blev kendt over store dele af jordkloden, da skibet under intens medieinteresse sejlede fra Roskilde, nord om Skotland og ned til Dublin. Her overvintrede det på det nationale museum og besøgstallene slog alle rekorder.
Den 29. juni fortsætter det sejlende forskningsprojekt. Efter afsejlingen fra Dublin går kursen mod syd, rundt om Lands End og ind i Den Engelske Kanal. Tæt, tæt langs den engelske sydkyst med de berømte badebyer og historiske havne fra de store fuldriggeres tid går kursen. Derefter stikker Havhingsten over Nordsøen mod hjemlige farvande og togtet slutter i Roskilde den 9. august.
Tirsdag den 6. maj drog et research-team bestående af skipper Carsten Hvid, projektleder Preben Rather Sørensen og værftchef Søren Nielsen til den engelske kanalkyst. På fire døgn skulle de besøge så mange egnede byer og havne som muligt. Et utal af havnefogeder og andre myndigheder i byerne skulle bankes op for at skaffe det nødvendige antal potentielle havnepladser til Havhingsten og besætningen.
Det viste sig heldigvis, at stort set alle myndigheder var særdeles positive indstillet over for et besøg af Havhingsten. De var naturligvis ikke blinde over for de kommercielle muligheder, der ligger i at få besøg af en publikumsmagnet som Havhingsten. Men det viste sig også, at der er en lang række praktiske udfordringer. Udfordringer som er helt anderledes i forhold til sidste års sejlads nord om Skotland, hvor skibet det meste af tiden befandt sig langs meget tyndt befolkede kyster – med masser af plads til store skibe.
Englands sydkyst er i sommermånederne et inferno af turister og gæstende lystbåde fra hele England og fra en række europæiske lande. Havnene har få gæstepladser og lystbådene ligger lag på lag, især i de havne som har sluseporte og ikke henligger som en mindre ørken ved lavvande – også en ny udfordring for Havhingsten.
Research-teamet gik systematisk til værks og startede længst mod vest i Falmouth og så gik det slag i slag gennem byer som Brighton, Portsmouth, Hastings, Dover med slut i Ramsgate nede i højre hjørne af England. Mange mindre havne imellem fik et også et kort tjek.
"I virkeligheden er der langt mellem de egnede havne," fortæller skipper Carsten Hvid. "Og forhindringer har vi en hel spandfuld med hjem af. Men forhindringer løser man bedst, hvis man kender dem på forhånd, så nu skal vi hjem og bruge den indvendige side af hovedet. Faktisk er jeg overmåde tilfreds med denne tur og i forhold til projektets gennemførelse, er jeg helt rolig. Det skal tilføjes, at en del af udfordringerne kendte vi på forhånd, men det var godt at se dem med sine egne øjne."
"Overnatningsmulighederne for den store besætning er et helt kapitel for sig selv, når man befinder sig i et område, hvor alle senge og teltpladser er optaget af turister. En svær nød at knække", siger Carsten Hvid.
"De forskellige typer havne, som vi kommer til at ligge i, vil både blive moderne marinaer og gamle industrihavne. Vi havde et meget positivt besøg i Portsmouth, som vi stærkt overvejer at lægge ind som et fast besøg på flere dage. Det er en by med en stor søfartshistorie. Mange kendte søfarer har kastet los fra denne by. Her kan vi i øvrigt få en perfekt kajplads ved et af byens maritime museer ”Mary Rose”."
"Men det skal overvejes nøje, for vi skal både tage hensyn til de testsejladser, som mangler og al den anden forskning, der foregår ombord. Der er også hensynet til mandskabet, som har krav på at komme hjem til tiden, så optimale vindforhold må og skal udnyttes. Samtidig er sejladsen også et formidlingsprojekt, hvor det er vigtigt, at vores medbragte udstilling bliver stillet op i så mange byer som muligt. Mediernes interesse for os er vi selvfølgelig glade for, og de skal også serviceres og have mulighed for at komme ombord."
"Faktum er, at de fleste havne gerne vil have, at vi besøger dem. Men det er svært for dem, fordi vi ikke kan sige, at vi kommer på dato kl. 10. Det er altid plus/minus tre uger med os og det kan en by godt have svært ved at arbejde med. Det bliver givetvis en større opgave i år end sidste år med at finde havnepladser til Havhingsten. Vi har endnu ikke lovet os selv væk til nogen havn. Men i løbet af ganske kort tid vil alle de engelske havne, som vi fandt egnede, modtage et brev fra os, hvori vi anmoder om plads til mandskab og skib og forklarer, at vi er nødt til at stille visse krav faciliteterne. Under alle omstændigheder har denne tur klædt os på til at være meget målrettede i forhold til, hvilke havne vi henvender os til", slutter Carsten Hvid.
