Forbundet KYSTEN i Norge, netværket Nordisk Kystkultur, bådebyggere, museer, lokale foreninger m.v. gik i 2014 sammen om at arbejde for at få nomineret nordiske klinkbådstraditioner til indskrivning på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv, og i december 2021 blev indskrivningen endelig en realitet. Det er første gang, et samlet Norden er kommet med en nomination, så bag den står alle kulturdepartementerne/ministerierne samt ca. 200 kundskabsmiljøer fra Danmark, Færøerne, Sverige, Finland, Åland, Norge og Island.
Det er bygningen og brugen af båden, UNESCO har optaget – ikke selve den klinkbyggede båd. Dvs., det er udøvere af traditionen fra bådebyggerne i centrum og alle de andre tilknyttede håndværk til de, der bruger og vedligeholder de klinkbyggede både, der er kommet på UNESCOs liste over levende kultur. Traditionsbådebyggere, erhvervs- og fritidsfiskere, lokale foreninger, museer og andre miljøer i hele Norden fører i dag kundskaben om bygning og brug videre gennem aktiviteter som fiskeri, sejlads, roning, stævner og ture – et miljøvenligt erhvervs- og friluftsliv. Traditionen kan i Norden føres et par tusind år tilbage, og selvom traditionen fortsat er levende, ser vi, at der bliver færre bådebyggere. På sigt kan såvel bådebyggerhåndværket som kundskaben om brugen – sømandskabet – forsvinde. (fra Han Herred Havbåde web)
Se film om klinkbygning i Norden: Nordic clinker boat traditions - YouTube
En ældgammel - men stadig levende tradition
I Norden har man både før og efter vikingetiden bygget træbåde efter en særlig metode, der er kendetegnet ved, at de langsgående planker overlapper hinanden i yderkanterne, og her holdes samlet med syninger eller skibsnagler. Båden afstives derefter indvendigt med forskelligt tværgående tømmer, der udgør bådens spanter.
Denne byggemetode kaldes klinkbygning, og i Europa er det kun i Norden, at traditionen med at bygge efter denne metode stadig er i brug.
Klinkbygning har domineret den nordiske bådtradition, siden de første både med plankesider blev skabt for årtusinder siden. I den tid er der bygget utallige klinkbyggede både til fiskeri og til transport af varer og mennesker.
På tværs af tid har bådebyggerne arbejdet uden brug af konstruktionstegninger, men skabt båden ud fra deres erfaringer, overleveret viden og i samspil med den kommende bruger af båden, så den blev tilpasset behov og miljø.
Det helt unikke er, at der i dag stadig bygges træbåde efter den ældgamle klinkbygningsmetode over hele det nordiske område. Dog ikke nær så mange som før, så antallet af klinkbyggede både er kraftigt formindsket gennem de senere år. Også de mennesker, der lever af at bygge og bruge bådene, bliver færre, og uden dem risikerer vi at miste de kundskaber, der gør det muligt at holde traditionerne levende.
Timeglasset
Konferencen om den immaterielle kulturarv; De Nordiske Klinkbådstraditioner er den første nordiske konference, der er afholdt, efter vi er blevet optaget på UNESCOs liste over menneskehedens umistelige kulturarv i december 2021.
Programmet former sig som et timeglas. Vi starter på 1. dagen med det brede overblik over den immaterielle kulturarv. Vi skal høre om, hvad immateriel kulturarv betyder for os som mennesker, for vores dannelse og identitet. Og vi slutter dagen af med at fokusere på bådebygningen, sejladsen og brug af bådene, som er essensen i denne immaterielle arv.
På 2. dagen debatterer vi konkrete tiltag for beskyttelsen af disse nordiske traditioner, i forbindelse med underskrivelse af et nordisk Klinkbåds-Charter. Herefter præsentere vi en masse forskellige tiltag og idéer om, hvordan vi gennem uddannelse, frivilligt arbejde, ungdomsprojekter mv. kan fastholde interessen for de klinkbyggede både og deres brug. For denne voksende interesse er nødvendig for at beskytte håndværkene omkring de nordiske klinkbådstraditioner.
Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig konferencen, er der stadig enkelte pladser tilbage.
» Læs mere om konferenen og tilmeld dig her...
På vegne af:
Han Herred Havbåde, Kystliv Holbæk, Forbundet Kysten NO, Vikingeskibsmuseet
Søren Nielsen, Vikingeskibsmuseets bådeværft
