Når vejr og vind tvinger besætning og skib til at ligge i mange dage og vente i fremmede havne, skal der ofte tænkes kreativt for at få tiden til at gå. I Lowestoft fik en stor del af besætningen en ren foræring, for det viste sig, at knapt en time fra den engelske kystby lå en meget kendt og meget gammel samling af gravhøje fra bronze- og jernalder – Sutton Hoo. En bus blev lejet til transporten.
I resterne af den mest prominente grav på stedet mener man, at den angelsaksiske krigerkonge ”Readwald” ligger begravet i sit 27 meter lange skib, som i år 625 blev slæbt 500 meter op fra floden og anbragt i en gravhøj, højt hævet over landskabet. Der er tale om en såkaldt skibsgrav. Skibet var klinkbygget og bygget af egetræ og har derfor nogle fælles træk med Havhingsten. Man fandt kun aftrykket i jorden af skibet. Vikingeskibsmuseet i Roskilde er tidligere blevet bedt om konsulentbistand, fordi der var planer om at rekonstruere skibet.
Gravpladsen blev fundet i 1939 og udgravet. Men efter endt udgravning og fotodokumentation måtte alt hurtigt dækkes til på grund af krigen, og militære aktiviteter i området var ret hårde og ødelæggende for begravelsespladsen. Man fik ikke tid til at måle aftrykket op inden aftrykket måtte tildækkes.
Fra 1965 til 1971 blev skibet genudgravet og opmålt. Man forsøgte også at lave en glasfiberafstøbning af aftrykket, men det mislykkedes. Opmålingen af aftrykket viser et stærkt deformeret skib.
Alligevel er det lykkedes for Englænderne at få opbygget et lille, men meget velfungerende museum ved siden af gravhøjene på den meget smukke højderyg med vid udsigt over floden.
Gravpladsen er et monument over tiden lige før vikingetiden – en mellemperiode hvor romerne blev tvunget ud af England i år 410, og anglosakserne strømmede ind. Der var tale om folkeslag fra Holland, England og Skandinavien, så allerede før vikingetiden havde man i norden øje for ekspansionsmulighederne i England.
Den nuværende 1. styrmand på Havhingsten, Vibeke Bischoff, har som bådebygger stor erfaring med rekonstruktioner:
”Vikingeskibsmuseet fik en henvendelse, og derfor fik jeg for nogle år siden opgaven med at give en vurdering af muligheden for at rekonstruere skrogformen på Sutton Hoo skibet. Jeg skulle også give et bud på metode, tidsplan og budget. Jeg rejste derfor til London for at gennemgå materialet. Det er alle de bevarede jernnagler, som ligger i skuffer på National Museet i London, udgravningsplaner, fotos osv.”.
”Opgaven med at rekonstruere skibet er vanskelig, fordi opmålingen er foretaget efter, at skibet er blevet deformeret. Området blev nemlig under krigen brugt til øvelsesterræn for kampvogne. Grunden til at jeg kom ind i billedet skyldes blandt andet, at jeg tidligere har rekonstrueret et skibsfund fra vikingetiden, Ladbyskibet, hvor situationen også var den, at det kun var aftrykket af skibet og alle dets jernnagler, som var bevaret”.
”Min konklusion med hensyn til det engelske projekt var, at det bedste man kan gøre er at rekonstruere formen ud fra alle de fotos, som blev taget under udgravningen i 1939, hvor skibsaftrykket stod helt klart og imponerende i jorden. Projektet ligger stille, fordi englænderne endnu ikke har kunnet skaffe penge til det”, siger Vibeke Bischoff.
