Tag med på Vikingeskibsmuseets heldagskursus i sejlads i vikingeskib og sejl ud på Roskilde Fjord i en rekonstruktion af et vikingeskib. På kurset får du indblik i vikingeskibenes helt særlige sejlegenskaber.
Der kræves ikke forudgående kendskab til sejlads med vikingeskibe for at deltage i heldagskurset, da der er rig mulighed for udfordring og læring, om hvordan man sejler et vikingeskib for både den uerfarne og den erfarne sejler, der søger nye udfordringer og vinkler på sin sejlererfaring. Blandt andet får deltagerne en grundlæggende introduktion til sejlads med råsejl, som vikingeskibenes sejltype kaldes. Råsejlet adskiller sig væsentligt fra moderne rigtyper. At sejle med råsejl er en meget anderledes sejladsoplevelse, og det udfordrer ofte den viden, som sejlere med erfaring fra de moderne skibstyper har. I modsætning til bermuda- og gaffelsejl, er råsejlet eksempelvis placeret foran masten, og det kræver ofte en del tilvænning og giver den moderne sejler sjove 'aha-oplevelser'.
De fire skibe
Kurserne foregår i rekonstruktioner af de originale vikingeskibe, som er udstillet i Vikingeskibshallen - blandt andet museets nyeste tilføjelse, Estrid Byrding, der blev søsat i 2022. De er bygget med vikingernes teknikker og med de samme materialer, der blev anvendt for 1000 år siden, og skibene repræsenterer noget af det tætteste, vi kommer på de oprindelige skibe.
Du kan læse mere om hver af de specialbyggede vikingeskibe nedenfor:
Estrid Byrding
Estrid Byrding er Vikingeskibsmuseets nyeste rekonstruktion og har overtaget pladsen for Roar Ege, der blev pensioneret i 2016, efter 32 års tro tjeneste. Estrid Byrding er ligesom Roar Ege en rekonstruktion af Skuldelev 3, der var et handelsskib fra ca. 1040.
Helge Ask
Helge Ask og dens besætning er netop vendt hjem fra sommertogt gennem Danmark. Rekonstruktionen af krigsskibet Skuldelev 5, blev bygget på museet i 1990-91 og har tilbagelagt adskillige sømil både i forbindelse med skibets mange togter, og i forbindelse med dagskurser og aftensejladser.
Det lille krigsskib, der er bygget af eg, fyr og ask, har plads til 16 kursister og 4 besætningsmedlemmer.
» Her kan du læse mere om skibet...
Skjoldungen og Kraka Fyr
Skjoldungen og Kraka Fyr er begge rekonstruktioner af fiske- og fragtfartøjet Skuldelev 6 fra ca.1030, hvoraf Kraka Fyr er den første rekonstruktion. De to skibe er bygget på museets bådeværft og blev søsat i museets havn i henholdsvis 1998 og 2016. Forskellen mellem de to ses tydeligst på stævnenes udformning. På disse skibe er der plads til 10 kursister og 2 besætningsmedlemmer.
» Her kan du læse mere om de to skibe...
Fakta og datoer i 2023:
Datoer for heldagskurser i Helge Ask i 2023
Søndag den 10. september
Pris for kursus i 'Helge Ask':
Voksne: 2400,00 DKK pr. deltager inkl. madpakke og vand
Datoer for heldagskurser i 'Kraka Fyr' / 'Skjoldungen' i 2023
Lørdag den 16. september
Pris for kursus i 'Kraka Fyr' / 'Skjoldungen':
Voksne: 1350,00 DKK pr. deltager inkl. madpakke og vand
Datoer for heldagskurser i 'Estrid Byrding' i 2023
Lørdag den 23. september
Pris for kursus i 'Estrid Byrding':
Voksne: 2400,00 DKK pr. deltager inkl. madpakke og vand
» Billetter kan købes på 'VisitFjordlandet's billetportal.
Kurserne starter kl. 10.00 og slutter cirka kl. 16.00.
Der kræves ikke forudgående kendskab til sejlads med vikingeskibe