Sejlsæsonen er forbi og museets både er trukket på land - den mørke tid er for alvor rykket tæt på.
En af de sidste aktiviteter i år blev en række lastforsøg på Roskilde Fjord med museets vikingeskibs-rekonstruktion, Kraka Fyr.
Kraka Fyr er rekonstrueret på baggrund af Skuldelev 6-vraget, som er det mindste fartøj af de fem Skuldelevskibe og forsøgene skulle give bådebyggerne på værftet og medarbejdere i Forskningsafdelingen, større viden om fartøjets sejlegenskaber under forskellige betingelser.
"Det har længe været et stort ønske at få gennemført disse forsøg", fortæller museets skibsrekonstruktør Vibeke Bischoff som var skipper på forsøgssejladserne. "Vi gennemfører forsøgssejladser med alle vores rekonstruerede Skuldelevskibe, men med Kraka Fyr mangler vi viden om bådens sejlegenskaber under forskellige vilkår med hensyn til last og sejlføring".
Forsøg på kryds og tværs
I fire dage blev der sejlet på Roskilde Fjord og Kraka Fyr blev udsat for alskens prøvelser. De to første dage blev der sejlet i frisk vind med bådens normale ballast på 800 kilo. Der blev roet med masten oppe og nede og sejlet med fuld sejlføring på alle vindretninger. "Der blev lavet krydsforsøg direkte mod vinden og vindroser for fuldt sejl", fortæller Vibeke og fortsætter, "Vindroserne vil fortælle noget om skibets fart ved forskellige kurser til vinden".
Alt sammen for at blive klogere på bådens fartpotentiale under forskellige forhold. Det er for eksempel interessant at få afgjort, om båden kommer hurtigere frem ved at blive roet mod vinden eller ved at sejle på kryds.
På tredjedagen blev der lagt yderligere 1.400 kilo ballast ombord og båden havde kun 33 cm fribord. I endnu en dag med frisk vind, blev de samme forsøg gennemført som de to foregående dage. Med 9 besætningsmedlemmer og 2.200 kilo ballast, havde båden et deplacement på 4.400 kilo og Kraka sejlede med en dybgang på 60 cm, mod de normale 41 cm. "I stille vejr kunne den måske have lastet mere, men i frisk vind med lidt sø, er det nok grænsen", fortæller Vibeke. Den tungt lastede båd og den friske vind medførte blandt andet at halstovet knak på grund af den store belastning af sejlet. "Men det interessante her er, at Kraka dels kan tage meget last ombord og at den faktisk stagvender bedre. Vi vil derfor foreslå bådelauget, der sejler Kraka, at de øger ballasten fra de 800 til for eksempel 1.200 kilo".
Roning for fuld kraft
Den fjerde og sidste dag var der ingen vind og det gav mulighed for en række yderligere roforsøg. Med 14 årer bemandet og masten fældet, blev der roet for fuld kraft for at måle bådens topfart for årer: 5,5 knob var det hurtigste der blev målt, inden båden nåede op til Veddelev, ca 2 sømil nord for museusmhavnen.
Under alle forsøgene blev der ført logbog og sejladserne er blevet registreret i medbragt GPS-udstyr, som nu bliver analyseret yderligere.
Viden om Skuldelev 6
Ombord på Kraka Fyr befandt sig også de tre bådebyggere, som alle er involveret i bygningen af den nye Skuldelev 6 rekonstruktion. De deltog i sejladserne for at lære båden at kende og for at få yderligere indsigt i sejlegenskaberne før de bygger en ny på museets bådeværft. "Sejladserne fik os blandt andet til at overveje at ændre nogle detaljer i riggen", fortæller værftchef Søren Nielsen.
I de fire dages sejlads deltog desuden medlemmer fra det frivillige bådelaug, som sejler med Kraka Fyr. For lauget blev der på den måde bragt ny og konkret viden ind, som giver de frivillige søfolk øget indsigt i det lille Skuldelevskib.
"Med sejladserne har vi fået ny viden om det lille vikingeskib. Og det er viden på mange niveauer. Nu går vi i gang med at analysere de indsamlede data, men jeg vil allerede nu betragte forsøgssejladserne som en succes. Hver gang vi går metodisk og målrettet frem med disse rekonstruktioner, kommer vi et skridt nærmere forståelsen af vikingetidens sejlskibe - og det er jo i sig selv en succes", slutter Vibeke Bischoff.
Ordforklaring
Vindroser: En grafisk fremstilling af en båds fart og vindens hastighed på forskellige kurser
Fribord: Den lodrette afstand mellem vandlinjen og overkanten af det øverste bord.
Ballast: Den vægt - typisk sten - der bruges til at trimme og balancere båden.
Deplacement: Den mængde vand skibet fortrænger. Med andre ord et udtryk for skibets vægt i teknisk forstand.
Sømil og knob: En sømil er det samme som 1.852 meter og knob er en hastighedsbetegnelse for, hvor mange sømil der sejles i timen. 3 knob er det samme som 5,56 km/t.
Stagvende: At vende båden mod vindens retning i modsætning til kovende, hvor båden sejler med vinden rundt.
