Vejlederuddannelse i sejlads, kystkultur og kystfriluftsliv
Vejlederuddannelsen i sejlads, kystkultur og kystfriluftsliv henvender sig til alle, der har lyst til at uddanne sig til vejledere i sejlads- og kystfriluftsliv.
Uddannelsen giver vejlederen kompetence til at undervise i sejlads- og kystfriluftsliv på højskoler, efterskoler, museer, pædagogiske institutioner m.v.
Uddannelsens opbygning:
Vejlederuddannelsen består af en kursusrække på fire kurser af 3-10 dages varighed.
Kurserne afholdes fra august 2021 til september 2022.
I mellem hvert kursus skal de studerende styrke egne færdigheder igennem at tage på tur på egen hånd og desuden tilegne sig teori.
Praktisk information om vejlederuddannelsen:
Hvor:
Kurserne foregår primært fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Friluftslivet og kystkulturen er et vigtigt omdrejningspunkt for kurserne. Derfor vil der på kurserne være både sejlads og overnatning ude i telt.
Hvad:
Uddannelsen giver kursisten formelle og reelle sejl- og formidlingskompetencer. Består kursisten hele forløbet, bliver kursisten både bådfører, instruktør og vejleder i sejlads- og kystfriluftsliv.
Hvordan:
Forløbet er bygget op omkring fire kurser af 3-10 dages varighed. Vi mødes seks gange. I alt er der 21 kursusdage. Ud over deltagelse på kurserne skal der for der indregnes minimum 14 dage til færdighedstræning på egen hånd. Der er adgang til at benytte udvalgte både i vikingeskibsmuseets bådsamling til dette forløb.
Indhold i vejlederuddannelsen:
Kursisten får:
- Færdigheds- og formidlingskompetence til sejlads med traditionelle brugsbåde i både råsejl og sprydstagsriggede fartøjer
- Praktisk duelighedsprøve
- Kendskab til at vedligeholde traditionelle brugsbåde, herunder foretage småreparationer
- Indsigt i maritim kulturhistorie med fokus på den klinkbyggede båd
- Konkrete friluftsfærdigheder
- Konkrete erfaringer med at have en gruppe med på tur
- Kendskab til vejr og vind
- Kompetence til at udføre friluftsliv- kultur- og naturformidling
- Muligheder for at tage gruppen med på længere ture og over flere dage under varierede vejrforhold
- Kendskab til adgangsregler, adgangsforhold og sporløs færdsel
- Kendskab til naturliv
- Førstehjælpskursus
- Kendskab til regelsæt for sejlads
- Erfaring med at udfærdige en sikkerhedsinstruks og efterleve den
- Formidlingserfaring
Hvis kursisten ønsker at blive vejleder med fartøjer på dimensionstal over 20 , skal man være opmærksom på at man skal have yachtskipper 3 eksamen.
Kursisten skal selv læse op til SRC-bevis (VHF-certifikat).
Pris: 24.000,-
(uden bådførerkurset)
Det er også muligt at tage enkeltkurser på uddannelsen.
Læs mere nedenfor eller kontakt uddannelsesleder Jakob Haahr jha(at)vikingeskibsmuseet.dk; Tlf: 20 13 25 78