MedlemsNyt 2/2025

Forårssøsætning af Havhingsten fra Glendalough, Vikingeskibsmuseets rekonstruktion af vikinge langskibet Skuldelev 2
Forårssøsætning af Havhingsten fra Glendalough, Vikingeskibsmuseets rekonstruktion af vikinge langskibet Skuldelev 2
Udgivet: 26/03-2025

Kære medlemmer af Vikingeskibsmuseets Venneforening

Vi er glade for at kunne dele spændende nyheder og vigtige informationer med jer i dette nyhedsbrev. Først og fremmest inviterer vi jer til den årlige søsætning af skibene, hvor vi byder på morgenbrød og kaffe og en helt særlig rundvisning. Derudover indkalder vi til generalforsamling, hvor museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen vil give en status på museet. Til sidst kan I glæde jer til at få datoen for forårets sidste foredrag om Vindeslevskatten.

Invitation til søsætning af skibene

Vi håber, I har lyst til at komme til søsætning af skibene den 5. april. Der vil være morgenmad kl. 9 på Tunet, og Ole Ekstrand fra Venneforeningen vil stå for en særlig rundvisning for os kl. 9.30. Derefter bliver skibene løbende sat i vandet, og cirka kl. 13 er det Havhingstens tur.

Det er ganske gratis for Venneforeningens medlemmer at deltage, og du er også velkommen til at tage en nabo, en ven eller et familiemedlem under armen. Husk at melde jer med antal til Silke Bock på email: silkeb.vibholt(at)gmail.com. Det er som sagt ganske gratis, men vi har brug for at vide hvor meget kaffe, der skal brygges og hvor meget brød, der skal indkøbes. Vel mødt til en forhåbentlig dejlig dag på Museumsøen.

Dato: 5. april
Tid: Morgenmad kl. 9 og rundvisning kl. 9.30
Sted: Tunet foran Café Knarr
Tilmelding påkrævet til: silkeb.vibholt(at)gmail.com

Indkaldelse til generalforsamling

Derudover indkalder vi hermed til generalforsamling den 24. april kl. 19.30. I den anledning vil museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen give en status på, hvad der rører sig på museet. Mere information fremsendes når vi nærmer os datoen for afholdelse.

Dato: 24. april
Tid: Kl. 19.30
Sted: Vikingeskibshallen

Næste foredrag

Endelig får I også lige datoen for næste foredrag, så den kan komme i kalenderen: Den 15. maj skal vi høre om det, der er blevet kaldt “Danmarkshistoriens vigtigste fund,” nemlig Vindeslevskatten. Det skal vi, når Krister Vasshus fra Nationalmuseet gæster os.

Dato: 15. maj
Emne: Vindeslevskatten - "Danmarkshistoriens vigtigste fund"
Foredragsholder: Krister Vasshus fra Nationalmuseet

Fremtidige nyhedsbreve

Vi har i Venneforeningens bestyrelse besluttet, at vi fremover kun sender MedlemsNyt ud via email. Vi bruger uforholdsmæssigt mange penge på fragt, som istedet kunne gå til museet. Det her Medlemsnyt er defor det sidste, der også kommer i fysisk form.

Mange hilsener fra bestyrelsen


Medlemsfordele

Husk at du som medlem af foreningen får:
Fri adgang til museet for dig som medlem hele året med en ledsager.

  • Fri adgang til foreningens fem-seks årlige foredrag inklusiv en ledsager.
  • Fri adgang til foreningens Familiedag med sejlads på fjorden for hele familien.
  • Medlemsrabat på 15% ved de fleste af museumsbutikkens varer samt 30% på museets egne bogudgivelser over 100 kr.
  • 10% rabat på regningen på café Knarr fra 1. oktober til og med 30. april ved fremvisning af medlemskort.