Rundt omkring i landet har arkæologer igen i år gjort spektakulære og flotte fund i den danske muld - eller på havets bund – for et af Vikingeskibsmuseets fund er - igen i år - at finde på listen over 2016’s mest spændende arkæologiske fund.
Middelalderskibet fra Kalverev, der tidligere i år blev udgravet i Storstrømmen, er et unikt skibsfund fra omkring år 1250, og må anses for at være en vigtig brik i historien om dansk skibsfart fra en periode, hvor man ellers tidligere har vidst meget lidt.
Ikke nok med, at det er sjældent at et skib fra Danmarks fortid ser dagens lys efter hundreder af år på havbunden, det er også sjældent at foretage en fuldstændig udgravning og bjærgning.
I forbindelse med byggeriet af den nye Storstrømsbro skal der anlægges en arbejdskanal gennem Kalverev, hvor skibet er fundet, og netop derfor er det ikke muligt at bevare skibet på stedet, som ellers er det mest almindelige at gøre, når der bliver fundet skibsvrag i danske farvande.
Derfor blev arkæologerne nødt til at bjærge hele skibet, så man ikke forsinker byggeprocessen. Og det at kunne studere skibsvraget i sin helhed kan give arkæologerne ny viden om dette ”missing link” i skibshistorien. Blandt andet skal hele skibsvraget 3D-skannes.
”Det er virkelig sjældent, at vi står over for en opgave som denne”, fortalte museumsinspektør Mikkel Haugstrup Thomsen under udgravningen. ”Det mest almindelige er at sikre skibsvrag på fundstedet, men det kan ikke lade sig gøre i dette tilfælde. Derfor har vi sikret alle oplysninger ved en fuldstændig udgravning, gennemført af marinarkæologer, og nu skal vi så til selve bjærgningen af de mange stykker skibstømmer”.
Hvordan tilfører fundet "betydelig ny viden"?
Skibsfund fra det 13. århundrede, der er så godt bevaret som vraget fra Kalverev Syd, er sjældne og er derfor af stor betydning for vores viden om udviklingen af det nordiske skib efter vikingetiden.
l løbet af det 12. og 13. århundrede sker der gradvist en forandring inden for skibsbygningen, hvor vikingetidens lette og elegante fartøjsdesign blev fravalgt til fordel for et ønske om at øge mængden af last om bord. Det medførte forandringer i byggeteknikker og mulighed for at anvende råmaterialer, der ikke tidligere kunne anvendes til skibsbygning.
Udgravningen af skibsvraget fra Kalverev Syd og den kommende detaljerede opmåling og analyse af skibsdelene vil være et væsentligt bidrag til belysning af en periode i den nordiske skibsbygningshistorie, der var kendetegnet ved markante teknologiske og samfundsmæssige forandringer.
